Lidt mere i Almere

Cambuur er ingen drømmemodstander, men betingelserne ser bedre ud end længe for Almere i aften

Almere har gjort det fint på eget (kunst)græs i denne sæson, og kan fortsætte succesen mod Cambuur i aften. (Modelfoto: Colourbox)
Almere har gjort det fint på eget (kunst)græs i denne sæson, og kan fortsætte succesen mod Cambuur i aften. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag Vintervejret fortsætter med at påvirke fodboldprogrammet, og det er i forvejen ikke fordi de oplagte spil står i kø. Man kan faktisk meget vel vælge at kigge frem mod det større udbud hen over weekenden.

Skal der alligevel stikkes ud, så kunne det ske på den eneste kamp, der ind til nu ser ud til at undgå en aflysning i den næstbedste hollandske fodboldrække.

Måske fordi man her spiller på kunstgræs.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Ind til videre har Almere gjort det fint på det intime Mitsubishi Forklift Stadium med 6-0-3, hvor nederlagene er faldet til rækkens øjeblikkeligt et, to og fire.

Du kan stadig være med: Vind en plads på Verdens bedste fodboldrejse

Nu er det så rækkens femmer, der kommer på besøg, så helt oplagt er hjemmesejren ikke. Dog er Cambuur ikke nær så velkørende på udebane (3-3-5) som de tre førnævnte. Og så stiller man i aften noget afbudsramt.

Marco Bizot (mål), der blev lejet i Ajax op til sæsonen, er fortsat ude med en skade, mens man også mangler stamspillerne Oguzhan Türk (midtbane) og Mohamed El Makrini (midtbane) samt profilen og topscorer Erik Bakker (midtbane/angreb). Mark de Vries (angreb) og Bob Schepers er yderst tvivlsomme.

På plussiden er der comeback til Robert van Boxel (forsvar).

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Det giver umiddelbart bedre arbejdsbetingelser for hjemmeholdet, der har gjort det fint de seneste par kampe. Først var man uheldig med ikke at få point med hjem fra mødet med topholdet Zwolle (2-3), hvor man var foran med 2-0 og sluttede med ni mand. Senest blev det sejr over Emmen (2-0) fra tabellens tunge ende.

Hjemmeholdet har vigtige Cees Toet (forsvar) og Dion Malone (forsvar/angreb) med igen efter endt karantæne, mens Jordy Brouwer (angreb) er kommet til fra ADO Den Haag og formentligt debuterer i aften.

Det er fristende at spille det rene 1-tal, men Cambuur har trods alt haft et godt tag på Almere gennem de seneste sæsoner, så vi garderer med draw no bet, hvor indskuddet kommer retur ved uafgjort.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer