Mere held med de sorte katte

Sunderland er forvandlet under Martin O'Neill og kan hente pokalsucces mod Middlesbrough i aften

Martin O'Neill har genrejst Sunderland, der nu jagter succes i FA Cup'en. (Foto: AP/Scott Heppell)
Martin O'Neill har genrejst Sunderland, der nu jagter succes i FA Cup'en. (Foto: AP/Scott Heppell)

Spilforslag Det er en ganske bemærkelsesværdig forvandling, der er sket i Sunderland siden Martin O'Neill kom til. Den rutinerede manager står med 8-2-3 siden tiltrædelsen i starten af dceember og The Black Cats er nu kommet på solid afstand af nedrykningszonen.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Der er fortsat et pænt stykke op til de europæiske billetter, så man kan dårligt fortænke O'Neill i at se FA Cup'en som en mulig genvej. Der er i hvert fald gode betingelser for at satse på turneringen, og O'Neill har i sit tidligere virke heller ikke virket som en mand, der direkte nedprioriterede pokalkampene.

Derfor var det lidt uventet, at man måtte nøjes med 1-1 mod Middlesbrough i den første kamp i fjerde runde, og man derfor i aften skal ud i en omkamp. Det var til gengæld også en af de dårligste kampe Sunderland har spillet siden O'Neill kom til, og det behøves ikke nødvendigvis blive gentaget i aften.

Du kan stadig være med: Vind en plads på Verdens bedste fodboldrejse

Middlesbrough har store ambitioner om oprykning, men befinder sig i et formdyk med bare én sejr i de seneste otte kampe (alle turneringer) og nu balancerer man lige på kanten af playoff. Der er ingen tvivl om, at selvom pokalsucces nok frister, så er det altoverskyggende mål en tilbagevenden til Premier League.

Det kommer til at sætte sit præg på holdet i aften, hvor der er fundet plads til flere unge talenter i aften. En af dem, der kunne nå hele vejen til startopstillingen er teenageren Curtis Main (angreb), der debuterede i lørdagens 0-0 kamp mod Crystal Palace.

Middlesbrough trækker således med flere skadesproblemer i offensiven. Topscorer Scott McDonald er med sikkerhed ude, mens hans faste angrebsmakker Marvin Emnes er yderst tvivlsom. Det samme er i øvrigt stamspillerne Faris Haroun (midtbane) og Barry Robson (midtbane). Regnes de ikke for fuldstændig klar, så starter de næppe inde, da manager Tony Mowbray ikke vil risikere yderligere problemer til bærende kræfter.

Da Danny Coyne (mål) også er skadet, så kan hjemmeholdet i praksis være ændret på fem pladser i forhold til den første kamp, og ikke til det bedre.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Nu har Sunderland så også sine fraværsproblemer. Mest iøjnefaldende er fraværet af stamspillerne Wes Brown (forsvar), Titus Bramble (forsvar), David Vaughan (midtbane) og Nicklas Bendtner (angreb), hvor både Brown og Vaughan var med i det første opgør, men blev skiftet ud undervejs. Ingen af dem var med, da Sunderland i weekenden vandt 1-0 ude over Stoke, hvor O'Neill i øvrigt valgte at spare Fraizer Campbell (angreb). Han er på vej tilbage fra en skade og kunne godt ligne en mand, der får spilletid i aften.

Begge hold er fraværsramte, hvor Middlesbrough dog fremstår hårdest ramt, og det er pokalfodbold, så vi holder indsatsen lav.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer