Derby vinder lokalderby

Ikke meget fungerer for Nottingham Forest i øjeblikket og man kan også komme i problemer på Pride Park

Derby rider på en opadgående formkurve og kan fortsætte opturen med sejr i lokalopgøret mod formsvage Nottingham Forest. (Modelfoto: Colourbox)
Derby rider på en opadgående formkurve og kan fortsætte opturen med sejr i lokalopgøret mod formsvage Nottingham Forest. (Modelfoto: Colourbox)

OPDATERET: Vintervejret kommer også denne søndag til at påvirke fodboldprogrammet. Denne kamp er nu også udskudt

Spilforslag Baseret alene på aktuel form, så er det et bemærkelsesværdigt odds bookmakerne har ude på Derby-sejr. Hjemmeholdet har hentet 13 point i de seneste seks kampe, hvilket kun blev overgåes af Birmingham. Nottingham har hentet fire point.

I det hele taget har det været en aldeles katastrofal sæson for bundholdet, der ikke har oplevet den håbede optur efter managerskiftet i oktober. den 'nye' mand ved roret, Steve Cotterill, står nu med 5-2-13 i sine foreløbigt tyve kampe i spidsen for klubben.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Seneste sejr går en måned tilbage og faldt mod et ligeledes kriseramt Ipswich-mandskab. I praksis har klubben hen over sæsonen tabt 13 af 16 kampe mod hold fra den øverste del af tabellen. Formen generelt siger 1-1-9 for de seneste 11 kampe.

Derby lige præcist i den øverste del af tabellen før weekendens runde, hvilket i høj grad kan tilskrives en resultatmæssig optur hen over de seneste to måneder. Godt nok blev det senest 2-3 ude mod Barnsley, hvor man i praksis tabte på en sløj første halvleg, men efterlod et positivt indtryk efter de sidste 45 minutter. Det var Derbys første nederlag i seks ligakampe og det blot andet i de seneste ni.

Kampen bød også på debut til Tommy Carroll (midtbane/angreb). Den engelske U-landsholdsspiller er lejet i Tottenham, og gjorde et meget stærkt indtryk. Han kan megel blive en afgørende faktor i dagens kamp. Nathan Tyson, som blev hentet i Nottingham Forest, har haft en skadesplaget sæson, men gjorde det godt som indskifter mod Barnsley, og kan være rykket tættere på en plads i startopstillingen. Topscorer Theo Robinson (angreb) stod over sidst og er tvivlsom. Stamspilleren Paul Green (midtbane) er til gengæld med igen. Det samme kan stamspilleren Steve Davies (midtbane/angreb) efter mere end tre måneders skadespause.

Du kan stadig være med: Vind en plads på Verdens bedste fodboldrejse

Nottingham Forest tabte senest til 0-2 Burnley, hvilket var fjerde nederlag på stribe, mens også niende kamp af de seneste 11, hvor man end ikke formåede at score. De manglende mål er ganske alvorlig, når man befinder sig i nedrykningsfare.

Det er nu ikke noget, der har afspejlet sig i klubbens aktivitet på transfermarkedet. Ind er kommet to forsvarsspillere og en midtbanespiller på leje. Scott Wotton (forsvar/midtbane) er hentet i Manchester United, rutinerede Danny Higginbotham (forsvar) er hentet i Stoke og Adlène Guedioura (midtbane) er kommet til fra Wolves. Sidstnævnte debuterede - uden at imponere - mod Burnley.

Defensiven er til i dag forstærket af comeback til anfører Luke Chambers (forsvar) efter endt karantæne.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Derby vandt den omvendte kamp med 2-1 i september, selvom man allerede efter få minutter fik målmand Frank Fielding udvist og Nottingham Forest kom foran 1-0 på det efterfølgende straffespark.

Dette er et lokalopgør, hvilket naturligvis giver en ekstra dimension på kampen. De betyder også at vi trods alt ikke slagter sparegrisen på dette 1-tal.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer