Højt spil i Bolivia

Det spiller en ikke uvæsentlig rolle, hvor kampene bliver spillet og det kan bane vejen for en overraskelse i La Paz

Udsigten over La Paz fejler ikke noget. Med mindre man er i området for at spille fodbold. Den tynde luft i 3600 meters højde er en ekstra modstander for de fleste. (Foto: AP/Juan Karita)
Udsigten over La Paz fejler ikke noget. Med mindre man er i området for at spille fodbold. Den tynde luft i 3600 meters højde er en ekstra modstander for de fleste. (Foto: AP/Juan Karita)

Spilforslag: La Paz - Oriente Petrolero (DNB) [1] 1,98 /Unibet
Bolivia, LFPB, kampstart: 23.00

Lad os bare indlede med at slå fast, at vi er ude i et chancespil, men odds er nu i vores øjne for meget præget af de to mandskabers aktuelle form.

Den spiller således en mindre rolle i aften end man skulle tro. Langt mere interessant er spillestedet. Den bedste bolivianske fodboldrække er kendetegnet ved at have seks klubber, der har hjemmebane i mere end 3000 meters højde og seks hold, der spiller tættere på havoverfladen. Fire klubber er faktisk helt nede under 500 meter.

LIVE:Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Det afspejler sig ganske tydeligt i resultaterne. Så snart holdene fra 'bunden' spiller i 'toppen', så kommer de meget ofte til kort. Den tynde luft er simpelthen en ekstra modstander, som hjemmeholdene spiller hjemmevant i, mens modstanderne knækker på.

Det er en kendsgerning, som bookmakerne normalt tager højde for, men her er de måske forblindet af formkurven. La Paz har således ikke gjort meget væsen af sig siden sommerpausen (2-1-6), mens Oriente Petrolero har fem sejre i træk (6-2-1 siden sommerpausen). Kigger man nærmere på resultaterne, så har Oriente Petrolero dog også kun spillet én kamp i over 3000 meters højde. Det var mod Nacional Potosí og her faldt såmænd også nederlaget (2-4).

Læs også spilforslaget:Meget mere Messi

La Paz har for sin del 2-1-2 på eget græs, men faktisk kun mødt én af de fire klubber, der spiller i under 500 meters højde. Det var Real Mamoré og her blev det til en 3-1 sejr.

Mandskabsmæssigt er det værd at notere sig, at gæsterne har ikke færre end 11 spillere ramt af skader og karantæne. Ikke alle har spillet en lige stor rolle i sæsonen, men i hvert fald fem af dem ville være emner til startopstillingen. Problemerne har betydet, at truppen er blevet delt i to, hvor de spillere, der var meldt klart rejste i forvejen. Håbet er, at nogle af de manglende spillere kan blive klar. Ulempen er, at de får endnu mindre tid til at vænne sig til forholdene.

Det står fast, at Mariano Brau (forsvar), Alejandro Dario Delorte (angreb) og Juan Carlos Arce (angreb) ikke spiller på grund af karantæne. Det er de tre tvungne udskiftninger, der ventes i forhold til sidst, hvor man i forvejen var skadesramt.

Hjemmeholdet er uden karantæneramte Jorge Alejandro Molina (midtbane) og Jorge Daniel Florentín (angreb).

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Historisk har Oriente Petrolero ikke formået at vinde i et af de seneste 11 besøg hos La Paz og det selvom man altid har været bedre placeret i tabellen.

Det rene 1-tal kan spilles op til odds 2,70 hos blandt andet Bet24 og Betsafe, men vi garderer os med Draw No Bet, hvor indskuddet kommer retur ved uafgjort. La Paz hører trods alt ikke til blandt de bedste hold i rækken.