Ny skuffelse for Tubize

Alt for mange fejl og alt for få mål har sendt holdet ud i frit fald i Belgien - det kan Heist udnytte i aften

Tubize er gået fra skuffelse til skuffelse og en ny af slagsen kunne ligge i kortenen i dag. (Modelfoto: Colourbox)
Tubize er gået fra skuffelse til skuffelse og en ny af slagsen kunne ligge i kortenen i dag. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag: Tubize - Heist [2] 2,90 /bwin
Belgien, 2. division, kampstart: 20.00

Det har ikke været nogen mindeværdig sæson for Tubize, der er ude i noget, der bedste sammenlignes med faldskærmsudspring uden faldskærm. Fem point i 12 kampe og en målscore på 5-25 peger i retning af frit fald ned i den tredjebedste række.

Læs også spilforslaget:De længes efter vinterpause

Ind til videre er man kun nummer næstsidst, hvilket i øvrigt også er en nedrykningsplads, med seks point op til Sint-Niklaas, der ligger tredjesidst. Det i øvrigt eneste hold, som man har fået noget som helst mod i de seneste 11 kampe. Formen siger således 0-1-10, hvis man medtager en tabt pokalkamp.

Senest blev det 1-3 mod Waasland-Beveren, hvor man ellers spillede 11 mod 10 i en time. Perioden i overtal blev tabt med 1-2.

I det lys er alle kommende kampe nøglekampe, hvis man skal finder lys i mørket. Således også i dag mod Heist, der 'blot' er nummer 13.

LIVE:Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Problemet er, at gæsterne kommer med en opadgående formkurve og stor tro på egne evner. Fint demonstreret senest, hvor man fik 2-2 mod Dender, selvom man var bagud 0-2 ind til ti minutter efter pausen. I kampen forinden hentede man en fin skalp med 3-0 sejr på udebane mod Antwerp.

Det måske mest interessante er, at de to resultater betyder, at Heist nu har scoret i ti kampe i træk, og hvis ellers stimen fortsætter, så rækker det også langt i dagens pointjagt. Tubize har bare nettet fire gange i deres seneste ti kampe, heraf var et på straffespark og et var et selvmål.

Det står ikke helt klart, hvorfor bookmakerne tipper hjemmeholdet som svage favoritter i denne kamp. Det burde være omvendt.