Annelund knækker Kinna igen

Annelund vandt 2-0 ude over Kinna for bare en uge siden. Nu mødes holdene igen og denne gang på Annelunds hjemmebane

Kinna er ved at falde sammen i den svenske 2. division, Västra Götaland. Der er lukket 11 mål ind i de seneste tre kampe, og flere følger i aften. (Modelfoto: Colourbox)
Kinna er ved at falde sammen i den svenske 2. division, Västra Götaland. Der er lukket 11 mål ind i de seneste tre kampe, og flere følger i aften. (Modelfoto: Colourbox)

Første dag uden VM på programmet og så står det lysende klart, at fodboldprogrammet er sommerramt. Det sender os en tur ned i den svenske 2. division, Västra Götaland. Her vandt Annelund for en uge siden 2-0 på udebane mod Kinna, hvor man endda også tillod sig at brænde et straffespark undervejs. Nu mødes holdene igen, og denne gang på Mörlanda Sportcenter, hvor Annelund har været ganske velspillende ind til videre og kun sat point til mod rækkens nummer to, Oddevold, og nummer tre, Karlstad.

Det ligner en ny nedtur for Kinna, der har det ganske vanskeligt og faktisk har haft det længe. 14 af 21 kampe siden august sidste år er tabt. I år hedder statistikken 3-0-8. Alle tre sejre er kommet mod hold, der ligesom Kinna ligger blandt de fem dårligste i tabellen.

Annelund fik en ordentlig snitter ude mod topholdet Gunnhilse (1-7), men viste fin moral med efterfølgende 3-1 over Skärhamn i en kamp, som man kunne have vundet større. Herefter fulgte så 2-0 over Kinna, så man aktuelt står med 6-1-1 for de seneste otte kampe. Ser man bort fra et par kollektive kollaps, så har defensiven fungeret godt og man holdt Kinna på ganske få chancer for en uge siden. En ny koncentreret indsats og Annelund er godt på vej til endnu en sejr.

Mandskabsmæssigt har hjemmeholdet Marcus Härnälv (forsvar), Oscar Unosson (forsvar), Robert Holmén (midtbane) og Michael Andersson (angreb) ude med en skade. Ingen af dem har været med i de seneste kampe.

Annelund har slået lokalrivalerne i de fire seneste indbyrdes opgør og kan føje nummer fem til rækken i dag.

Du kan også følge ekstrabladet.dks spilforslag på twitter og på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer