Formstærk serber triumferer i London

Novak Djokovic kan gå hele vejen i ATP World Tour Finals

Formstærke Novak Djokovic kan gå hele vejen i London. (Foto: AP)
Formstærke Novak Djokovic kan gå hele vejen i London. (Foto: AP)

ATP World Tour Finals [Djokovic som vinder] 3.75 /betsafe, Centrebet

Vi åbner søndagen med et spil, der forhåbentligt første er afgjort om en uge. I dag indledes ATP World Tour Finals i London. Otte af verdens bedste spillere sætter trumf på sæsonen med en turnering, der byder på et indledende gruppespil, semifinaler og en finale.

Bookmakerne synes enige om at det står mellem Novak Djokovic og Roger Federer, der er placeret i hver deres indledende gruppe og derfor tidligst kan møde hinanden i semifinalerne. Schweizeren er marginalt størst favorit, men vi tror faktisk mest på serberen.

I første omgang skal Djokovic videre fra det indledende gruppespil, der ud over ham selv tæller Rafael Nadal, Nikolay Davydenko og Robin Söderling.

Man skal ikke længere tilbage end godt en uge, hvor Djokovic gik hele vejen i Masters-turneringen i Paris og undervejs besejrede båd Nadal og Söderling. Han har mødt begge spillere yderligere én enkelt gang inden for de seneste måneder. Og ligeledes vundet.

Så er der Davydenko, som han tabte til i Shanghai for en måned siden. Det var i et meget tæt opgør, men samtidig det første reelle nederlag serberen har lidt til russeren. Det kan blive til endnu et nederlag, men i så fald kommer Djokovic videre som toer i gruppen.

I semifinalerne kommer Djokovic til at stå over for enten Roger Federer eller Andy Murray. Sidstnævnte trives indendørs og spiller på hjemmebane, men døjer dog med tilbagevendende problemer med det ene håndled, hvilket kan hæmme ham jo længere man kommer frem i turneringen. Det er dog under alle omstændigheder et nøgleopgør, hvis det bliver netop Murray, der venter Djokovic i semifinalerne.

Djokovic har negativ statistik mod Federer, men vandt over schweizeren i Basel for to uger siden. Det fulgte Federer op med et nederlag til Julien Benneteau i den første optræden i Paris. Det er således meget vel ikke en schweizer helt i topform, der ankommer til London.

Sidst, men ikke mindst, så er der naturligvis Djokovics egne kvaliteter. Han er vel nærmest tourens p.t. mest formstærke spiller med tre finalesejre og en semfinale i de fire turneringer han har spillet siden US Open, hvor han i øvrigt også nåede semifinalerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere