Hævnens time for Bury

Shrewsbury snød Bury i sidste års playoff. Nu er det tid til tilbagebetaling

Shrewsbury havde store målmandsproblemer op til kampen mod Bury og har derfor i hast hentet en 20-årig målmand i Tottenham. Det kan skabe usikkerhed i defensiven. (Modelfoto: Colourbox)
Shrewsbury havde store målmandsproblemer op til kampen mod Bury og har derfor i hast hentet en 20-årig målmand i Tottenham. Det kan skabe usikkerhed i defensiven. (Modelfoto: Colourbox)

Shrewsbury - Bury [2] 2.90

Det er som om gassen er gået af ballonen for Shrewsbury, og det kan udestærke Bury passende udnytte til at sikre sig tre point. Hjemmeholdet har kun vundet én af de seneste seks ligakampe, mens gæsterne kommer med en opadgående formkurve, der nu byder på ni ligakampe i træk uden nederlag (5-4-0).

Hjemmeholdet har fået målmand Chris Neal skadet, hvorfor man fredag hentede talentet David Button ind på leje fra Tottenham. Han kan lyndebutere. Uagtet den 20-årige kvaliteter, så er det næppe optimalt at have en sidste skanse, der dårligt har nået at træne med sine nye holdkammerater, før han kommer på banen. Shrewsbury brugte i starten af sæsonen Stephen Phillips i målet, men han blev tidligere på måneden lejet ud til Crewe. Et andet alternativ Glyn Garner sidder ude med en skulderskade. Tilbage i førsteholdstruppen var dermed en helt uprøvet 19-årig keeper, der nu skal slås med Button om posten mod Bury.

Det er dog langt fra kun i målet, at der har været usikkerhed. Truppen trækker generelt med en hel del små og større skader.

Lewis Neal (midtbane), Jake Simpson (midtbane), Craig Disley (midtbane) og Mike Jackson (forsvar) er med sikkerhed ude. Samtidig er der tvivl om Jamie Devitt (midtbane), Jake Robinson (angreb), Paul Murray (midtbane) og topscorer Dave Hibbert (angreb). De to sidstnævnte har størst chance for at spille.

Bury har flere angribere ude med skader, men har sikret sig solid afløser i lejesvenden Daniel Nardiello. Han debuterede med mål i seneste kamp (3-3 mod rækkens nummer fem, Notts County). Hans angrebsmakker var Andy Morrell, der fik sin blot anden optræden fra start i ligaen i denne sæson og ligeledes kvitterede med mål.

Bury døjer med en del skader, men offensivt er der altså alternativer nok, og som formen indikerer, så er bredden generelt helt fint.

Som en ekstra og ikke helt uvæsentlig factor er en ekstra motivation hos gæsterne, der må være hævnlystne efter sidste års to kampe mod Shrewsbury i playoff til League1.

Bury vandt det første opgør i Shrewsbury med 1-0, men tabte returkampen med de samme cifre og tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Det kan nævnes, at hjemme- og udebane naturligvis betyder noget i League2, men tegnfordelingen har været 42-29-29, så knapt hver tredje kamp er altså endt med en udesejr. Bury har markeret sig som det stærkeste udehold i rækkenmed 5-2-1 og dermed gjort sit til statistikken.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere