Svanerne er flyvende i The Championship

Paulo Sousa har skabt et hold, der ualmindeligt svært at besejre og som i dag kan sikre sig den bedste placering i 26 år

Ashley Williams i ilden for Swansea mod WBA. 'Svanerne' fra Wales er på hastig fremmarch i The Championship. (Foto: Getty Images)
Ashley Williams i ilden for Swansea mod WBA. 'Svanerne' fra Wales er på hastig fremmarch i The Championship. (Foto: Getty Images)

Swansea - Derby [1] 1.71 /Centrebet

Waliserne har fodboldmæssigt måtte finde sig i lidt af en skyggetilværelse i forhold til specielt de engelske naboer, men lige nu er stemningen ganske høj på de kanter.

Cardiff ligger treer i den næstbedste række, og i lørdags vandt det walisiske landshold endnu en gang en knusende sejr over Skotland (3-0).

Swansea byder sig også til i toppen af The Championship og kan med en sejr rykke forbi Cardiff og op på tredjepladsen, hvilket er den bedste placering siden 1983. Holdet er ubesejret i nu ti kampe (5-5-0), og eneste lille bekymring synes at være en tilbagevendende evne til ikke at score mål. Det er således i markant grad holdets stærke defensiv, der har båret dem så langt.

Derby har for så vidt problemer i begge ender af banen, så holdet ligger ikke overraskende placeret med en vis del i vandskorpen. Nedturen synes altså at fortsætte for den amerikanskejede klub, der røg ud af Premier League med et brag i 2008.

Gæsterne fik et lille moralsk rygstød med sejr over Coventry (2-1) lige inden landskampspausen, men set i lyset af Coventrys aktuelle form, så var det måske heller ikke helt overraskende.

Swansea ligner en modstander af en helt anden kaliber, og så skal der spilles på udebane. Derby har ikke vist noget på fremmed græs i denne sæson, og spørgsmålet er nok om der ændres på det, når man rejser de godt 300 kilometer sydpå til Swansea.

Swanseas store succes kan i høj grad tilskrives den tidligere portugisiske landsholdsspiller Paulo Sousa. Han havde kun beskeden erfaring som klubtræner, da han kom til i juni, men er på rekordtid ved at slå sit navn fast i England. Tager man det korte ophold som manager i QPR med, så har han som træner kun tabt 11 af 44 kampe. Ud over de taktiske evner, så har han også været ganske effektiv på transfermarkedet med indkøb af profiler for små penge.

Den tidligere skotske landsholdsangriber Craig Beattie blev hentet gratis i WBA – han har scoret tre gange i de seneste fem kampe og er i den grad ved at finde sig til rette i klubben. Også angrebskollegaen Cedric van der Gun (fortid i blandt andet Ajax og Dortmund) blev hentet ind gratis og han har ligeledes fået hul på bylden. Midtbanespilleren Jordi Lopez, der har spillet kampe for både Real Madrid og Sevilla, kom til gratis fra QPR og i dag ventes man så at præsentere den walisiske landsholdsspiller David Cotterill, der i første omgang er lejet i Sheffield United, men med henblik på et permanent skifte i januar.

Det begynder at ligne noget i Swansea og optimismen blomstrer. Med den nyfundne målfarlighed hos specielt Beattie, så bliver det vanskeligt for Derby i aften.

Derby må fortsat klare sig uden Jake Buxton (forsvar), Kris Commons (midtbane), Steven Davies (midtbane), Lee Hendrie (midtbane) og Chris Porter (angreb), mens der dog er håb om at Paul Connolly (forsvar) og topscorer Rob Hulse (angreb) kan spille en rolle i aften. Midtbanespilleren Paul Green fik comeback mod Coventry efter en længere skadespause, men har fået nye problemer og regnes for tvivlsom. Miles Addison (forsvar) må formentligt melde fra på grund af sygdom.

Hos Swansea er det stærkt tvivlsomt om anfører Garry Monk (forsvar) og Mark Gower (midtbane).

KLOKKEN 12 PRÆSENTERER VI DENNE UGES BUD PÅ EN OPSTILLING TIL DM I SYSTEMTIPS

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere