Southampton plukker havmågerne

Brighton i stormvejr på den engelske sydkyst i eftermiddag

Southampton er på hastig fremmarch og sender Brighton hjem med et nederlag. (Foto: AP)
Southampton er på hastig fremmarch og sender Brighton hjem med et nederlag. (Foto: AP)

Southampton - Brighton [1] 1.57 /Ladbrokes

Southampton ligger tredjesidst i League1, men det skyldes alene den straf på 10 point, som klubben kommer til at trækkes med henover sæsonen. Uden den, så lå klubben i midterfeltet og ville med en sejr kunne hægte sig på playoff-feltet.

Nu skal man ikke afskrive Southamptons oprykningsmuligheder, selvom pointstraffen er en klods om benet. Lige nu fremstår holdet således som et af de bedste i rækken.

Det bør derfor også blive til sejr over Brighton, der uden pointstraf, ligger femtesidst.

Southampton er ubesejret i syv kampe, og på hastig march fremad. En sejr i dag vil i praksis sende holdet op over nedrykningsstregen og forbi Brighton.

Gæsterne har udpeget Gus Poyet til ny manager. Det bliver hans første managerjob efter assistentjobs i blandt andet Tottenham, Leeds og Swindon. Et managerskifte kan have en positiv effekt, og spillerne vil formentligt være meget opsatte på at vise sig frem for den nye chef.

En frisk start er dog ikke nok mod et så velspillende Southampton-hold.

Mandskabsmæssigt er Kelvin Davis tilbage i målet hos Southampton efter at han blev sparet i onsdagens pokalsejr over Charlton.

Brighton må klare sig uden højrebacken Gavin Hoyte, der afsoner karantæne. Han har været fast mand siden han blev hentet ind på leje fra Arsenal. Der kan blive comeback til Andrew Whing (forsvar), Arron Davies (angreb) og Liam Dickinson (angreb).

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere