Optur for Kolding

Koldingenserne hænger i bunden af 1. division, men kommer til mødet mod Brabrand med en frisk sejr over Vejle

Kolding har vist masser af målfarlighed, og må komme med tro på tingene efter sejren over Vejle. (Modelfoto)
Kolding har vist masser af målfarlighed, og må komme med tro på tingene efter sejren over Vejle. (Modelfoto)

Kolding FC - Brabrand [1] 1.85 /Centrebet

Kolding og Brabrand ligger i bunden af 1. division, men det synes at se mest betænkeligt ud for gæsterne. Hjemmeholdet har ikke haft marginalerne med sig i de seneste kampe, men faktisk demonstreret to ganske vigtige egenskaber, der nok skal sikre overlevelse. Dels scorer holdet masser af mål og dels har man spillemæssigt været langt bedre med end tabellen indikerer.

Senest blev Vejle besejret med 2-0 på udebane. Før det blev det 2-3 nederlag til et andet tophold AC Horsens og 2-2 ude mod Viborg, der også hører til i den øverste del af rækken.

Set over de seneste seks kampe, så er det også blevet til nederlag til FC Fyn og Frem, hvilket er betænkeligt i den aktuelle bundstrid. I begge kampe var klubben dog på vej mod point ind til det sidste. Mod FC Fyn var man foran 2-1 ind til et kvarter før tid og endte med at tabe 2-3 på et mål langt inde i dommerens overtid.

I dag venter en ny bundkamp, og det er i den grad nu det gælder. Vi satser på at den optimisme, der trods alt er til stede efter fine kampe mod topholdene, manifesterer sig i kærkomne tre point til Kim Fogh og Jens Letorts tropper.

Brabrand ligner i hvert fald en modstander, der kan besejres. Fire point er det blevet til for den århusianske forstadsklub. Godt nok blev det 1-1 ude mod AB i seneste kamp, men Akademikerne har hele sæsonen demonstreret en evne til ikke at afgøre hjemmekampene, så helt overraskende var det måske ikke. Forinden blev det 0-2 mod Vejle og 1-4 mod AC Horsens.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere