Randers har fået styr på defensiven

men det rækker ikke til point i Herning

Ove Christensen har fået styr på tropperne i Randers FC, men det bliver svært at hente point i dag. (Foto: Andreas Szlavik)
Ove Christensen har fået styr på tropperne i Randers FC, men det bliver svært at hente point i dag. (Foto: Andreas Szlavik)

FC Midtjylland - Randers FC (0-1) [X] 3.90 /Unibet

Ove Christensen venter stadig på sin første sejr som Randers-træner, men der er dog begyndt at komme point på kontoen, og kronjyderne ligner ikke længere får på vej til slagtebænken. Det kan også række til point mod FC Midtjylland, men mest af alt vil vi ikke blive overrasket om hjemmeholdet sniger en smal sejr hjem.

Midtjyderne har scoret syv mål i de seneste fire kampe, mens randrusianerne endnu har til gode at holde nullet, selvom Ove Christensen har haft stort fokus på defensiven. Det skal altså nok blive til mål fra hjemmeholdet.

Hjemmeholdet har været svære at blive kloge på, men det har i hvert fald ind til videre knebet med at score mange mål mod modstandere med en stærk defensiv udgangsposition. SønderjyskE holdt nullet i Herning og vandt 2-0, mens HB Køge to gange er sluppet hjem med etmålsnederlag. Det skal sammenholdes med eksempelvis fire mål mod AGF og fem mål mod Esbjerg i pokalturneringen. Begge kampe spillet på udebane mod mandskaber, der gerne vil fremad banen.

Med Ove Christensen ved roret i Randers FC, så bliver der ikke nogen gentagelse af det 1-4 resultat, der stod på måltavlen, da randrusianerne gæstede Herning i starten af august.

Randers kan som nævnt tage point i Herning, men FC Midtjyllands opadgående formkurve (5-2-1 i alle turneringer) gør trods alt midtjyderne til solide favoritter. Randrusianerne kan for deres vedkommende heller ikke fortsætte med at hente uafgjort. Der er en stor fare for at blive hægtet af i bunden, så der er brug for en sejr. Det kan altså godt betyde, at gæsterne vover lidt mere.

FC Midtjylland har fyret målmand Arek Onyszko, så det bliver den rutinerede tjekke Martin Raska, der står mellem stængerne. Hos Randers er Esben Hansen med igen på midtbanen efter en skade, mens José Júnior (angreb) har overstået sin karantæne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere