Liverpools Waterloo

Afbudsramte englændere til Frankrig med kniven for struben

Rafael Benitez står yderst på planken i Liverpool og har i den grad brug for en succesoplevelse. Den kommer ikke i aften. (Foto: AP)
Rafael Benitez står yderst på planken i Liverpool og har i den grad brug for en succesoplevelse. Den kommer ikke i aften. (Foto: AP)

Lyon - Liverpool [1] 2.40 /Scandic Bookmakers

Vi forudsagde fransk succes på Anfield, og selvom Liverpool tog revanche med en lidt uventet sejr over Manchester United, så er det svært at komme ud over, at traditionsklubben lige nu befinder sig i en nærmest historisk krise.

Vi spår derfor Lyon gode muligheder for at gentage sejren fra den omvendte kamp, og er faktisk fint tilfredse med at bookmakerne er ude med ganske pæne odds på hjemmesejren.

Problemerne synes uden ende for Liverpool, og manager Rafael Benitez er nu nummer to i det såkaldte Sack Race, hvor bookmakerne giver odds på næste manager, der forlader jobbet i utide i Premier League. Kun Hull-manager Phil Brown er større favorit end spanieren.

2-0 sejren over Manchester United købte Benitez ny goodwill, men så fulgte nederlag til Arsenal i ligapokalturneringen og dernæst 1-3 til Fulham. Dermed har Liverpool tabt seks af de seneste syv kampe. Der spekuleres i at Benitez måske allerede havde fået sparket, hvis ikke det lige stod for en efterfølgende regning på et trecifret millionbeløb.

En øjeblikkelig 6. plads i Premier League signalerer, at man p.t. ikke er bejler til mesterskabet, og taber man i aften til Lyon, så fortoner mulighederne i Champions League sig også. Det er derfor et engelsk mandskab med kniven for struben, der gæster Stade de Gerland. Det er rent kræs for hjemmeholdet, og er man parat til et chancespil, så kan der hentes odds 5,20 på en Lyon sejr på mindst to mål (Sportingbet).

Krisen i Liverpool skyldes i høj grad en smal trup, der lige nu er hårdt ramt af skader til nøglespillere. Salget af Xabi Alonso og Steven Gerrards skadesfravær kan ikke undervurderes, men sidstnævnte de er ikke de eneste spiller, der spejdes forgæves efter hos Liverpool-tilhængerne.

Op til dagens kamp har også Glen Johnson og Fabio Aurelio meldt forfald på grund af skader. I forvejen sidder Albert Riera, Martin Kelly og Martin Skrtel uden for. Det går hårdt ud over forsvaret, og så gør det langt fra sagen bedre, at Daniel Agger faktisk også regnes for stærkt tvivlsom. Offensivt er Fernando Torres og David Ngog småskadede, men de er dog rejst med til Frankrig. På plussiden er Alberto Aquilani med igen, men italieneren, der blev købt som erstatning for Xabi, har ind til videre kun spillet 14 minutter i en ligapokalkamp og det er åbent spørgsmål, hvor klar han i virkeligheden er efter sin lange skadespause.

Skaderne betyder, at Liverpools trup blandt andet tæller den unge forsvarsspiller Stephen Darby, der kan få debut for førsteholdet, hvis han kommer på banen.

Lyon slås også med skader, men det er ikke nær så mærkbart. Ude sidder Andersson, Jean-Alain Boumsong, Mathieu Bodmer og Francois Clerc, mens der er tvivl om Anthony Reveillere. Ingen af spillerne var med, da Lyon i weekenden vandt 1-0 over St. Etienne, mens Reveillere er eneste af de nævnte, der var i startopstillingen, da Lyon vandt 2-1 på Anfield. Kim Källström fik comeback i weekenden og er dermed også med i aften.

Følg ekstrabladet.dks spilforslag på twitter

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere