Målfest på Emirates

Hollandske AZ kan blive skudt i sænk af rødglødende Gunners

Robin van Persie er i storform for Arsenal med mål i syv af de seneste ni optrædende. Scorer han det første mål i aften kan der hentes odds 4.50 hos Unibet. (Foto: AP)
Robin van Persie er i storform for Arsenal med mål i syv af de seneste ni optrædende. Scorer han det første mål i aften kan der hentes odds 4.50 hos Unibet. (Foto: AP)

Arsenal - AZ (0-1) [1] 1.62 /Bet365

De, der fulgte den omvendte kamp mellem Arsenal og AZ i Holland, vil vide, at hollænderne var mere end almindeligt heldige med at få 1-1. Arsenal havde adskillige muligheder for at afgøre kampen og endte med at blive noteret for otte afslutninger inden for rammen.

Nu er hævnens time kommet. Arsenal har til overflod vist målfarlighed i de seneste måneder, så at det kun blev til ét mål i Holland må være en enlig svale. I hvert fald kan hollænderne snildt rende ind i en øretæve på Emirates i aften.

Lidt overraskende er der højere odds på at Arsenal vinder med to mål end at kampen byder på mere end 2,5 mål.

Arsenal er ikke gået fra en hjemmekamp uden at have scoret mindst to mål siden maj. De ti seneste hjemmekampe (alle turneringer) er alle vundet og det med en samlet målscore på 33-7.

Formen er intet mindre end fremragende og ikke mindst imponerende alt den stund at Arsenal faktisk er blandt de Premier League-klubber, der har flest spillere ude med skader.

Gael Clichy er nyeste mand på sidelinien. Det er ikke nødvendigvis en voldsom svækkelse, da det giver plads til stortalentet Kieran Gibbs. Han er fremtidens mand både i Arsenal og på det engelske landshold. Nicklas Bendtner er ligeledes ny på fraværslisten, men det giver så plads til Eduardo.

På plussiden tæller comeback til Tomas Rosicky.

AZ' form er ikke prangende, selvom man senest besejrede Groningen med 1-0 i weekenden. Holdet er uden topscorer Mounir El Hamdaoui, hvilket må betegnes som en ganske alvorlig svækkelse. Det er så godt nok også eneste rigtigt alvorlige fravær.

Følg ekstrabladet.dks spilforslag på twitter

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere