Sevilla gør arbejdet færdigt

Spanierne kan i aften sikre sig avancement fra Champions League-gruppespillet og det går ud over Stuttgart

Alvaro Negredo nettede en enkelt gang i weekenden og bliver angrebsmakker til Luis Fabiano i aften. (Foto: AP)
Alvaro Negredo nettede en enkelt gang i weekenden og bliver angrebsmakker til Luis Fabiano i aften. (Foto: AP)

Sevilla - Stuttgart (0-1) [1] 2.50 /Bet365

Tre point til Sevilla og spanierne er videre fra gruppespillet allerede efter fire kampe. Det er lige præcist det ønskescenario både træner og præsident har talt om siden man indledte gruppespillet. Den spanske klub har således store ambitioner både i Europa og i den hjemlige liga, og med hurtigt afklaring i det første er der mere overskud til det andet.

Uagtet, at man kan leve med uafgjort vil man således se et spansk hold, der jagter sejren i aften. Og mon ikke de får den. I hvert fald er tyskerne skidt kørende, og tvunget frem på banen, da uafgjort ikke hjælper noget som helst, hvis man skal holde liv i et spinkelt håb om videre avancement.

Vi pegede på Sevilla i det omvendte opgør for 14 dage siden og spanierne kvitterede med en 3-1 sejr. Nu er holdet på hjemmebane, og en gentagelse synes sandsynlig. 1.45 (expekt.com) på det rene 1-tal er ikke overraskende, mens det er faktisk er helt flot med odds 2.50 på en hjemmesejr på mindst to mål.

Sevilla har vundet samtlige tre kampe i Champions League med mindst to mål. Ni af de ti seneste sejre (alle turneringer) har faktisk været på mindst to mål.

Hjemmeholdet har adskillige offensive strenge at spille på, men tyskerne gør i særdeleshed klogt i at holde øje med angriberen Luis Fabiano. Han har døjet med skader, og spillede kun 45 minutter i det omvendte opgør. Han er dog oppe i fulde omdrejninger nu og har siden dén kamp scoret tre mål i to kampe. Angrebskollegaen Frederic Kanoute er klarmeldt, men det siger lidt om spaniernes øjeblikkelige styrke, at han formentligt starter på bænken. I stedet får Álvaro Negredo plads i startopstillingen.

Hos hjemmeholdet er der også comeback til førstekeeper Andres Palop, der ikke har spillet siden starten af oktober på grund af en skade, og Adriano (midtbane), der udgik efter en god halv time af kampen i Stuttgart. Der er en anelse tvivl om Javier Chevanton, men ellers ser det godt ud for hjemmeholdet.

Stuttgart har til gengæld store problemer. Klubben er uden sejr i nu syv kampe (0-2-5) og flere spillere er sat ud af spillet. I forsvaret mangler Ricardo Osorio og Christian Träsch, mens Sami Khedira mangler på midtbanen og Cacau og Ciprian Marica i angrebet. Det betyder blandt andet en sjælden optræden for Khalid Boulahrouz i forsvaret. Han spillede også med i den omvendte kamp, og havde ingen mindeværdig aften.

Følg ekstrabladet.dks spilforslag på twitter

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere