Lyst forår for Kanariefuglene

Nantes har fået en opløftende start på 2012 og kan for alvor bringe sig ind i oprykningskampen med sejr over Metz i aften

Nantes har haft meget at glæde sig over efter årsskiftet, og ligner et hold, der skal kæmpe med om oprykning til Ligue1. (Modelfoto: Colourbox)
Nantes har haft meget at glæde sig over efter årsskiftet, og ligner et hold, der skal kæmpe med om oprykning til Ligue1. (Modelfoto: Colourbox)

Spilforslag Med Clermonts pludselige vaklen er der for alvor blevet en gulerod for Nantes i toppen af Ligue2. Således kan man med sejr i aften komme inden for tre point af den tredjeplads, der udløser oprykning til den bedste række.

Den mulighed bør man gribe. Nantes har fået en fin start på 2012 og hører til blandt de bedste hjemmehold i rækken. Facit er her 7-0-1 i de seneste otte på Stade de la Beaujoire - Louis Fonteneau.

Klubben slap gennem transfervinduet uden ridser og fik faktisk suppleret offensiven med Ismaël Bangoura (angreb) og Damien Le Tallec (angreb). Førstnævnte, der er tidligere topscorer i Dinamo Kiev i 2008/09 og Al- Nasr i 2010/11, kan vise sig som noget af en joker i forårets kamp for oprykning, men må dog vente på sin debut lidt endnu.

Det er til gengæld også eneste nævneværdige fravær hos hjemmeholdet.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Metz er hårdt ramt på målmandsposten med den malinesiske landsholdsmålmand Oumar Sissoko og Joris Delle ude, så er det nu 20-årige Anthony Mfa Mezui, der er bagerste mand. Det bliver hans sjette kamp fra start. Han har ind til videre kun været med til at hente ét point og endnu til gode at holde nullet.

Senest blev det 0-2 hjemme mod Sedan. I den kamp udgik stamspilleren Bruce Abdoulaye (forsvar) med en skade, der forhindrer ham i at spille med i aften. I forvejen mangler stamspilleren Adama Tamboura (forsvar).

Betænkeligt, når det nu i høj grad er netop defensiven mere end offensiven, der har sikret holdet point på udebane.

Uden for truppen er også de unge talent Yeni Atito N'Gbakoto (midtbane), der har fået pænt med spilletid i denne sæson, og startede inde sidst. Stamspilleren Mahamane Traoré (midtbane) er også småskadet og ser heller ikke ud til at kunne spille.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

De defensive fravær kan betyde debut til Stéphane Besle (forsvar), der er hentet i Neuchâtel Xamax i januar, men i første omgang fik spilletid på reserveholdet, mens Thierry Steimetz (midtbane) også banker på til debut. Han er hentet i Amnéville i den fjerdebedste række, og ville nok ikke være blevet kastet i ilden helt så hurtigt, hvis ikke det var for de mange fraværsproblemer.

Offensivt er truppen suppleret op med lejesvenden Andy Delort (angreb), der er hentet i Ajaccio og ligeledes kan debutere i dag, da Alexander Ødegaard (angreb) også er ude.

Læs også spilforslaget:

Se også: Mere nedtur for Chelsea

Starten på 2012 har ikke været opløftende med 0-2-3, hvor det ene uafgjorte resultat kom mod Evian i pokalturneringen. Her endte man med at bøje sig efter straffesparkskonkurrence.

Fire af de fem seneste indbyrdes opgør mellem Nantes og Metz er endt uafgjort, men sidst vandt Nantes dog 3-1 på udebane, hvilket nok i højere grad afspejler den aktulle forskel mellem de to hold.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer