Farligste mand på San Siro

Zlatan Ibrahimovic scorede i hver af Milans tre hjemmekampe i gruppespillet og kan gøre det igen mod Arsenal i aften

Zlatan Ibrahimovic ligner et solidt bud på en målscorer i aftenens dyst mellem Milan og Arsenal. (Foto: AP/Luca Bruno)
Zlatan Ibrahimovic ligner et solidt bud på en målscorer i aftenens dyst mellem Milan og Arsenal. (Foto: AP/Luca Bruno)

Spilforslag Det er altid forbundet med en høj grad af usikkerhed, når man kaster sig over målscorerspil, og derfor er dette nok mest at regne for et 'hyggespil', hvor indsatsen sættes derefter.

Når det så er sagt, så fremstår odds lige i overkanten på Zlatan Ibrahimovic som målscorer for Milan i aftenens yderst interessante italiensk-engelske dyst i Champions League.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Modstanderen er Arsenal, der i øjeblikket viser fine offensive kvaliteter, men samtidig også demonstrerer huller i defensiven. Det sidste er nok så vigtigt i denne sammenhæng.

I de seneste 16 udekampe er det kun lykkedes Arsenal at holde nullet én gang og det var mod Bolton, der ikke ligefrem mønstrer en potent offensiv. Samlet har London-klubben lukket 26 mål ind i 13 udekampe i Premier League, hvilket er tredjedårligst og kun overgåes af Wigan og Blackburn.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Det kunne Milans svenske stjerneangriber meget vel forstå at udnytte. Han har været holdets klart farligste våben i denne sæson med 15 mål i 19 ligakampe og fire mål i fem Champions League-kampe. I praksis har han scoret i 16 af 24 kampe, hvis man kigger på kampe alene i liga og europæisk sammenhæng. Siden skiftet fra Barcelona har han nettet i syv af 13 europæiske kampe.

Hjemme på San Siro er det blevet til scoringer i 10 af 15 optrædender i denne sæson.

Statistisk set er der altså masser af værdi i odds 2,40.

Læs også spilforslaget:

Se også: Mål i højden

Helt uhørt har Zlatan ikke scoret i de tre seneste kampe for Milan, hvor den ene kamp dog blev forkortet af et rødt kort. Det er ikke første gang, at svenskeren er gået tre klubkampe i træk uden at score, men det er de seneste 12 måneder kun sket én gang, at der er gået fire kampe uden mål fra hans side. Den gang blev perioden i øvrigt præget af to røde kort.

Som en sidebemærkning, så må Arsenal klare sig uden stamspilleren Per Mertesacker (forsvar), der med sine 196 centimeter kunne have været en ganske solid mand i dysten i luftspillet mod Zlatan. Resten af Arsenals defensiv er mindre af statur, så det ligner et lille ekstra plus til svenskeren.

Modsat kan det nævnes, at Zlatan ikke har de bedste erfaringer mod engelske klubber i europæisk sammenhæng. Han har siden 2009 kun scoret i én af fem kampe mod engelske hold.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer