Brighton tæmmer Løverne

Millwall har det svært i The Championship og kan blive de små endnu igen i aften

Brighton-spillerne har haft masser at juble over på det seneste og en ny succesoplevelse ligger og venter i aften. (Foto: AP/Sang Tan)
Brighton-spillerne har haft masser at juble over på det seneste og en ny succesoplevelse ligger og venter i aften. (Foto: AP/Sang Tan)

Spilforslag Hvis ellers vintervejret holder sig i ro, så er der endelig udsigt til masser af fodbold i England i aften, og hjemmesejr til Brighton fremstår som en af de mere velbetalte.

Det er således et af rækkens bedre hjemmehold (8-3-3) mod et af de svageste udehold (2-3-9), og alene på den konto er odds 2,09 ganske fint. Udvider man statistikken, så er Brighton et af de hold, der klaret sig klart bedst på hjemmebane mod hold fra den nederste del af tabellen (7-0-1), mens Millwall har klaret sig elendigt på udebane mod hold fra den øverste del af tabellen (0-2-7).

Så skulle statistikken i hvert fald være på plads. Det samme er de to hold aktuelle form. Mens Brighton har hentet 16 point i de seneste seks kampe - hvilket placerer holdet som det mest formstærke sammen med Birmingham, så har Millwall blot hentet fire point i de seneste seks kampe. Det placerer holdet blandt de fem mest formsvage i perioden.

Følg ekstrabladet.dk's spilforslag på Facebook

Bag de svage resultater hos Millwall ligger dog også en bemærkelsesværdig succes i FA Cup'en, hvor man for en uge siden besejrede Southampton med 3-2 på udebane og dermed sikrede sig en kamp mod Bolton på lørdag. Det kunne være en distraktion, men med den aktuelle placering i tabellen, så er det ligaen, der har det største fokus. Succesen mod Southampton blev fulgt op med 0-0 hjemme mod Derby. En kamp, hvor man skabte meget lidt, og Derby havde chancerne til sejr.

Sejren mod Southampton viser, at man kan overraske på fremmed græs, men der har nu været ganske langt mellem den slags opture.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Det samme er ikke tilfældet hos Brighton, der har gjort det glimrende og også skal i ilden i FA Cup'en. Dog først søndag, hvor turen går til Anfield. En stor kamp for Seagulls, men også her er det primære fokus ligaen. Kampen om playoff-pladserne er tæt, og Brighton er lige nu placeret ét point fra den vigtige sjetteplads.

Senest blev det til en stærk og fortjent sejr ude mod Leeds, hvor Brighton fik demonstreret, at man har mange strenge at spille på. I særdeleshed efter at der er kommet nogle interessante lejesvende til hen over januar. Gonzalo Reyes (forsvar), der er lejet i West Bromwich, har allerede bidt sig fast i startopstillingen, og mod Leeds fik Joe Mattock (forsvar) og Sam Vokes (angreb), deres første kampe fra start efter lejeskifte fra henholdsvis West Bromwich og Wolverhampton.

Læs også spilforslaget:

Se også: Cowdenbeath skyder med skarpt

De har forstærket et hold, der ikke har ret mange fraværsproblemer. Til i aften er der oven i købet comeback til stamspilleren Lewis Dunk (forsvar) efter sygdom. Eneste nævneværdige fravær er dermed Matt Sparrow (midtbane), der fortsat afsoner karantæne, Marcos Painter (forsvar) og Gary Dicker (midtbane). Painter har kun spillet én kamp siden november, mens Dicker ikke har spillet siden oktober.

Millwall er ikke tvunget til nogen ændringer efter 0-0 kampen mod Derby, men savner dog fortsat stamspillerne Tamika Mkandawire (forsvar) og Nadjim Abdou (midtbane). Sidstnævnte er et relativt friske frafald.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer