Mange frafald gør forskellen

Real Salt Lake har fem mand optaget af landskampe og yderligere seks mand trækker med skader. Det kan koste mod Dallas i nat

Dallas har fået en fin start på sæsonen med to sejre i de tre første kampe. I nat kan der komme tre point mere på kontoen, når et afbudsramt Real Salt Lake-mandskab kommer på besøg. (Foto: AP/Darryl Dyck)
Dallas har fået en fin start på sæsonen med to sejre i de tre første kampe. I nat kan der komme tre point mere på kontoen, når et afbudsramt Real Salt Lake-mandskab kommer på besøg. (Foto: AP/Darryl Dyck)

Spilforslag Landskampsprogrammet strækker sig også over lørdag, hvor der er to europæiske hængepartier og ni kampe i Afrika. Til gengæld er ligafodbolden reduceret til sekundarækkerne rundt omkring på vores breddegrader.

Det er dog ikke tilfældet på den anden side af Atlanten, hvor der er fuld gang i amerikanske Major League Soccer. Efter få spillerunder af sæsonen er der endnu for tidligt at konkludere ret meget, men det er heller ikke så afgørende for vores spil på FC Dallas i nat.

Det handler således mere om den betragtelige fraværsliste hos modstanderne fra Real Salt Lake.

Grundet landskampe mangler gæsterne således stamspillerne Nick Rimando (mål), Tony Beltran (forsvar), Kyle Beckerman (midtbane) og Alvaro Saborío (angreb), der alle var i ilden i landskampen mellem USA og Costa Rica i nat, samt Abdoulie Mansally (forsvar), der er udtaget til det gambianske landshold, der i dag møder Elfenbenskysten.

Oven i kommer usikkerhed om seks spillere af forskellige årsager, og det ser i hvert fald ud til at normale startere Chris Wingert (forsvar) og Javier Morales (midtbane) ikke når at blive klar til at kunne sæsondebutere i nat. Det samme gælder Carlos Salcedo (forsvar) og David Viana (midtbane), mens der er lidt mere begrundet håb om spilletid til Rich Balchan (forsvar) og Khari Stephenson (midtbane).

Som et lyspunkt er rutinerede Nat Borchers (forsvar) netop klarmeldt og dermed kan han sæsondebutere i den afbudsramte defensiv. At man har en ualmindeligt solid reservekeeper i Josh Saunders (mål) er naturligvis også et plus.

Det giver dog uanset nogle udfordringer til nattens kamp, og det ville nok for alvor se svært ud, hvis Dallas så ikke også var afbudsramt. Det er dog ikke i nært samme omfang.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Dallas har Raul Fernandez (mål), Je-Vaughn Watson (midtbane) og Blas Perez (angreb) optaget af landskampe. Både Fernandez og Perez er stamspillere, og vil naturligvis være savnet, for afløserne er ikke på samme niveau.

Yderligere en håndfuld spillere trækker med skader, men ikke umiddelbart nogen, der regnes som bærende kræfter.

Samlet set altså et hjemmehold, der er væsentligt tættere på stærkeste opstilling end gæsterne.

Dallas er ikke noget stort hjemmehold, men har dog 4-3-0 i de seneste syv. Real Salt Lake viste sig ganske solide på fremmed græs i efteråret, og har ind til videre 1-0-1 i to udekampe i denne sæson. Man har dog endnu til gode at besejre Dallas på udebane. Facit er 10-2-0 i Dallas' favør.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere