Ny, beskeden United-sejr

Manchester United har det ene øje rettet på midtugens kamp mod Real Madrid og det kan kaste endnu en smal ligasejr af sig i eftermiddag

Med Robin van Persie småskadet bliver det formentligt op til Javier Hernandez (t.v.) at dirke Norwichs forsvar op i samarbejde med blandt andet Wayne Rooney (t.h.) (Foto: AP/Adam Davy)
Med Robin van Persie småskadet bliver det formentligt op til Javier Hernandez (t.v.) at dirke Norwichs forsvar op i samarbejde med blandt andet Wayne Rooney (t.h.) (Foto: AP/Adam Davy)

Spilforslag Vi har testet denne variant før med succes, og selvom alt godt har en ende, så er det nu fortsat så attraktivt at det også skal med i dag.

Manchester United er specialister i sejre på et og to mål. Det er sket i 19 af 22 ligasejre i denne sæson, og når man nu har en meget vigtig returkamp mod Real Madrid i den kommende uge, så er det slet ikke sikkert, at man kommer til at folde sig ud i fuldt flor i eftermiddagens opgør mod Norwich.

Det bliver i hvert fald næppe et Manchester United-mandskab i stærkeste opstilling, for med det aktuelle forspring i ligaen kan man tillade sig at prioritere Champions League. Det betyder, at alle med trætte ben og småskader bliver sparet. Det kunne blandt andet betyde en pause til spillere som Rio Ferdinand (forsvar), Michael Carrick (midtbane), Ashley Young (midtbane) og Robin van Persie (angreb).

I stedet er der så meget vel plads til Chris Smalling (forsvar), Anderson (midtbane), Ryan Giggs (midtbane) og Javier Hernandez (angreb).

Solide folk, men dog også en øget mulighed for de undertippede. Nøjagtigt som tilfældet var, da Manchester United sparede spillere mod Reading i FA Cup'en for to uger siden og vandt 2-1 trods status som storfavorit.

Norwich har for sin del masser af selvtillid efter at have været nede og vende i december. Facit er 1-4-1 i de seneste seks, hvor man blandt andet spillede 1-1 mod Tottenham og senest besejrede Everton med 2-1. At det så også gik galt med 0-5 mod Liverpool viser, at man kan kollapse. Til gengæld er det så også det eneste nederlag på mere end et mål i de seneste tyve ligakampe. Man kan således meget vel også vise sig svære at knække for Manchester United.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Norwich er fortsat uden førstekeeper John Ruddy (mål), men hans afløser Mark Bunn (mål) har dog gjort det fint i de seneste kampe. Stamspilleren Alexander Tettey (midtbane) er fortsat ude på grund af den skade, der også holdt ham ude sidst.

Manchester United er selvsagt favoritter, men Norwich kan bide fra sig, og så er der egentligt ikke så langt til en ny, beskeden sejr for et Manchester United-hold, der ikke stiller i stærkeste opstilling.

Vi spiller X'et på de to handicap-spil, hvor Norwich får henholdvis et (odds 4,10) og to mål (4,20). I praksis et spil på Manchester United til at vinde med præcist ét eller to mål. Indsatsen skal fordeles 51/49. Det er så tæt på hinanden, at man for nemheds skyld sagtens kan smide lige meget af sted på de to udfald.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere