Hjemme bedst for Alcorcon

Estadio Santo Domingo er blevet lidt af en fæstning for Alcorcon, og ny sejr kan ligge og vente mod Las Palmas i aften

Der har været en verden til forskel på Alcorcon ude og hjemme i denne sæson. Fortsætter det, så kommer Las Palmas til kort i aften. (Arkivfoto: Manu Fernandez/AP)
Der har været en verden til forskel på Alcorcon ude og hjemme i denne sæson. Fortsætter det, så kommer Las Palmas til kort i aften. (Arkivfoto: Manu Fernandez/AP)

Spilforslag Ikke den nemmeste søndag, at stikke ud på, men vi tester her en hjemmesejr i den næstbedste spanske fodboldrække, hvor Alcorcon har fået opbygget et sandt fort på Estadio Santo Domingo. 10-1-0 er status for de seneste 11 hjemmekampe, hvilket kun topholdet Elche kan matche.

At det ikke bare er en tilfældig statistik understreges af et kiggere længere tilbage. Det er faktisk kun blevet til ét liganederlag på eget græs siden november 2011. Det faldt til Real Valladolid i sidste sæsons oprykningsfinale til Primera.

Der venter altså ikke Las Palmas nogen nem opgave i aften, og selvom øboerne ikke skal undervurderes, så har man det også klart bedre i hjemlige rammer, der for deres vedkommende er på Gran Canaria.

Formen på fremmed græs er ikke prangende med seks udekampe i træk uden sejr (alle turneringer) og nederlag i de seneste tre. 1-3-nederlag ude mod Lugo blev efterfulgt af 0-0 hjemme mod Elche i sidste weekend. Endnu en kamp, hvor man demonstrerede manglende skarphed i offensiven. Det skal der rettes op på, hvis der skal noget med hjem fra aftenens kamp.

Alcorcons form er heller ikke prangende med tre nederlag i de fire seneste. Helt efter bogen er nederlagene dog kommet på udebane, mens man stadig sejrer på hjemmebane. Lige så sløje man er på udebane, lige så overbevisende har det været på hjemmebane.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Mandskabsmæssigt er det i særdeleshed værd at notere sig et par ganske solide, defensive fravær hos Las Palmas. Siden sidst er Jeison Murillo (forsvar) røget ud med en skade, og da anfører David Garcia (forsvar) røg ud op til sidste weekend, så mangler man nu to nøglespillere. At den defensive midtbanespiller Hernan Santana (midtbane) afsoner karantæne gør ikke sagen bedre.

Det betyder formentligt, at reserven Juanpe (forsvar) kan sæsondebutere, tilbagevendte Dani Castellano (midtbane) skal spille venstreback, mens enten Javi Castellano (midtbane) eller David González (midtbane) starter inde. Sidstnævnte har kun fået henholdsvis ti minutter og et kvarters spilletid efter at han for nylig kom tilbage fra flere måneders skadespause. Macauley Chrisantus (angreb), der startede inde sidst, kan blive erstattet med veteranen Javi Guerrero (angreb), der startede på bænken.

Jesus Tato (angreb), der blev hentet i Xerez i slutningen af januar, kan debutere, men så bliver det formentligt som indskifter.

Samlet set dog et gæstende hold, der fremstår noget svækket defensivt, og det skal Alcorcon så forsøge at udnytte. Her er det en klar fordel, at man nu har stamspillerne Victor Laguardia (forsvar) og Abraham (midtbane) med igen. Det betyder, at Sergio Mora (midtbane) er eneste nævneværdige fravær. Han afsoner fortsat karantæne. Netop på midtbanen er man dog godt besat, så det er tæt på stærkeste opstilling.

Alcorcon overraskede ved at vinde det omvendte opgør med 3-1. De to seneste hjemmekampe mod Las Palmas er vundet med henholdsvis 5-0 og 3-1. En ny sejr til odds 2,03 efter kommission synes fint uden at det dog indbyder til slagtning af sparegrisen.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere