Tre skarpe tennistip til Australian Open

ekstrabladet.dk's formstærke spilekspert Betwitch har udpeget tre fine spil til Australien Open i nat

Rutinen er i den grad på Fernando Verdascos side, når han indleder Austrralian Open mod David Goffin. (Foto: AP/Kathy Willens)
Rutinen er i den grad på Fernando Verdascos side, når han indleder Austrralian Open mod David Goffin. (Foto: AP/Kathy Willens)

Spilforslag Så nåede vi med overskud endelig frem til årets første Grand Slam i Australien. Den første af flere turneringer i år, hvor man ikke behøver tage hensyn til manglende motivation blandt enkelte spillere i sine vurderinger og frygte for alt for mystiske resultater. Vi forventer at følge turneringen helt til dørs og at have et par anbefalinger om dagen i gennemsnit og ligger ud med en spanier, hvis form ikke har været den bedste.

ATP Australian Open - kl. 02.15 (mandag)
David Goffin - Fernando Verdasco [2] 1,62 /Ladbrokes

Verdasco bør ikke spilles under 1,50
Indsats: 40/100

Unge Goffin brød igennem sidste år dog uden de helt store sejre og bør være en overkommelig modstander for Fernando Verdasco. Den syv år ældre og 25 pladser højere rangerede spanier har spillet fire gange så mange kampe på hard court og har en plusstatistik på 30 kampe på underlaget, så det er ikke rutine der mangler.

Der har været særdeles langt mellem resultaterne for Verdasco, der tidligere har været blandt verdens ti bedste spillere, men af samme årsag også det fine odds, som vi skynder os at udnytte. Sejr til Verdasco.

ATP Australian Open - kl. 05.00 (mandag)
Sam Querrey - Daniel Munoz-De La Nava (+8,5 partier) [2] 1,53 /Bet365

Bør ikke spilles under 1,38
Indsats: 30/100

Der er ikke kun 152 pladser på verdensranglisten og 20 centimeter til forskel på Sam Querrey og hans spanske modstander i denne første runde kamp i Australien.

Der må også siges, at være klasseforskel. Men på ingen måde i den grad oddsene antyder.

Nok har David Munoz-De La Nava måtte gennem kvalifikationen for at nå frem til denne dyst, men det gjorde han til gengæld uden at afgive sæt. Og så er der også lige det, at de to spillere har mødt hinanden før. Med Munoz-De La Nava som vinder. Med 2-1 i sæt i 2010. Godt nok på grus, men dette er heller ikke spanierens favoritunderlag.

Sam Querrey skal nok vinde denne kamp, men det bliver ikke uden modstand fra spanieren, der er spillet ind på underlaget og som på vores anbefalede spil, er givet et handicap på 8,5 partier.

WTA Australian Open - kl. 02.15 (mandag)
Kai Chen Chang - Samantha Stosur [over 20,5 partier] 1,95 /NordicBet
Bør ikke spilles under 1,75
Indsats: 30/100

Vi må også lige have en med fra damerne på førstedagen. Her er Samantha Stosur oppe mod Chang og dette bliver ikke nogen let opgave for australieren, der har haft en elendig start på 2013.

Såvel i Brisbane som Medibank International blev det til nederlag i første runde. Og mon det kommer til at gå meget bedre mod en spiller, der ikke er til at slide op og som besejrede Stosur i tre sæt (33 partier) for mindre end tre måneder siden?

Jeg tror det ikke og finder høj værdi i, at kampen går over mindst 21 partier. Og er ikke så lidt fristet af et indskud på Chang som vinder til over 3,50 i odds.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer