Hold dig fra Tiger

Comebacket er i gang for golfekspert og gæstetipper Claus Jansson, der dog ikke vil røre førerbolden

Tiger har været som forvandlet i de to første runder, men odds er alt for lavt mod ligeledes formstærke Graeme McDowell. (Foto: AP/Alan Diaz)
Tiger har været som forvandlet i de to første runder, men odds er alt for lavt mod ligeledes formstærke Graeme McDowell. (Foto: AP/Alan Diaz)

Spilforslag: Torsdagens blamage med fire skæverter blev delvist vasket bort i går, da anden runde af Cadillac Championship for anden dag i træk blev spillet under ideelle forhold på The Blue Monster uden for Miami.

Når vinden ikke rusker boldene rundt på det imponerende anlæg, er der i denne uge mindre bid i de 18 huller end en tandløs puddel. Det har Tiger Woods mere end nogen anden profiteret af, og han fører nu turneringen i -13 med to slag ned Graeme McDowell.

I forhold til torsdagens første runde, var det i går noget lettere at sætte ordentlige væddemål op. Halvdelen af feltet ser ud til at skyde meget lavt. Den anden snorksover på en bane, hvor scores over par er ikke-godkendt.

Det blev udnyttet med to rigtige væddemål ud af gårsdagens tre mulige - og alt i alt har golfsæsonens væddemål nu kastet 11 vinderspil af sig og 10 tabte.

Knock on Woods
Lektien i denne uge er en gammel kendt sandhed: Spil aldrig mod Woods, før du ved, hvor han er henne formmæssigt. I år er den 37-årige megastjerne genial den ene uge, hvorefter han ugen efter ikke kan få tingene til at hænge sammen.

I denne uge er han tydeligvis det første, altså genial. Det samme er i øvrigt Graeme McDowell, som sammen med Woods har lavet i alt 28 birdies de to første runder. McDowell har i parentesbemærkning ikke en bogey på kortet.

Lørdag aften tørner de to ud i direkte konfrontation i dagens sidste bold. Den holder jeg pengene ude af. Odds er simpelt hen for lavt på en Tiger Woods-sejr i en af dagens tredje rundes matcher.

Louis Oosthuizen over Bill Haas odds 2,05 (Unibet) kl. 15.35
Så er der mere fornuft i spillet på en sejr til Oosthuizen over Bill Haas. En perlerække af flotte resultater har løftet Louis Oosthuizen helt op på sjettepladsen på verdensranglisten.

Hans amerikanske modstander nærmede sig først på sæsonen med tre top-10 placeringer også den absolutte verdenselite, men så blev sønnen til en af PGA Tourens helt store legender Jay Haas uventet slået ud af første runde af VM i hulspil. Her to uger efter er det ikke lykkedes den 30-årige amerikaner at gå banen under par. Modsat gik Oosthuizen første runde i 70 slag (-2), mens gårsdagens 75’er forhåbentlig var en enlig syg svale.

Bubba Watson over Freddie Jacobson odds 1,83 (Ladbrokes) kl. 19.25
Bubba Watson mod Sveriges Frederik Jacobson er en kamp på kontraster. Watson er ekstrem lang fra tee, men lidt overmodig fra fairway og omkring green. Jacobson er modsat en tryllekunstner på greens, men meget gennemsnitlig fra tee. De to spillere er helt lige i denne uge med runder i 66 og 69 slag. Lørdag er moving day, og nu hvor Bubba Watson er med helt fremme på en delt fjerdeplads, plejer han at kunne fastholde motivationen weekenden over.

Charles Howell III over George Coetzee odds 1,90 (bet365) kl. 17.55
En af årets helt store spillere i USA er Charles Howell III. Evighedstalentet fra Orlando, Florida, har fire top-17 placeringer i år, herunder en anden- og en tredjeplads. George Coetzee har ingen nævneværdige resultater i USA, mens han har vundet fire gange hjemme på Sunshine Touren i Sydafrika. Når det for alvor spidser til i aften dansk tid, bør matchen mellem de to gange George falde ud til amerikanerens fordel pga. hjemmebanefordelen.

Hvad spiller du på i dag? Del dine tip i kommentarfeltet under artiklen eller i vores Facebook-gruppe.

1 af 2 Langtslående Bubba Watson bør få ram på den svenske putte-maskine Fredrik Jacobsen. (Foto: AP/Wilfredo Lee)
2 af 2 Tiger har været som forvandlet i de to første runder, men odds er alt for lavt mod ligeledes formstærke Graeme McDowell. (Foto: AP/Alan Diaz)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere