Monsteret åd Thorbjørn

Efter en skidt første runde af WGC Cadillac Championship søger golfeksperten og gæstetipperen Claus Jansson revanche

Thorbjørn Olesen var godt med, indtil 12. hul på 'The Blue Monster', hvor det blev til en tredobbelt bogey. (Foto: AP/Alan Diaz)
Thorbjørn Olesen var godt med, indtil 12. hul på 'The Blue Monster', hvor det blev til en tredobbelt bogey. (Foto: AP/Alan Diaz)

Tre - og formentlig fire - tabte ud af gårsdagens fire anbefalinger er ikke kun hård kost for tegnebogen. Første runde af WGC Cadillac Championship gav også skrammer på selvtilliden. Men vi skal naturligvis videre med fredagens anbefalinger til anden runde af turneringen.

Allerværst gik det ud over statistikken, der med nedturen nu lyder på ni rigtige spil ud af sæsonens hidtil 18 (inklusiv 14 spil fra Accenture Match Play). Vi har heldigvis mange spil foran os i ugens løb. Vi starter med de tre i dag.

For lige at opsummere var Thorbjørn Olesen torsdagens eneste spil, hvor man kunne stille spørgsmålstegn ved anbefalingen. Odds var godt, men anbefalingen lige lovlig rød-hvid. Det kostede.

Den 23-årige dansker var godt med indtil hul 12 på 'The Blue Monster'. En tredobbelt bogey ødelagde her alle chancer for en sammenlagt førsterundesejr over Rickie Fowler. Det var bare starten på nedturen.

Woods fandt formen
Spillet mod formsvage Tiger Woods virkede på forhånd som det eneste rigtige mod Matt Kuchar, der vandt VM i hulspil for 14 dage siden. Det var dog kun lige indtil Woods lagde sig i spidsen af turneringen i en samlet score på -6. En position han holdt indtil, alle mand var kommet i klubhus. Føringen deler han med fire andre spillere inklusiv Graeme McDowell og Sergio Garcia.

Mareridtet fortsatte i Garrigus-Wiratchant-Castano-matchen, hvor Garrigus var storfavorit. Det var der bare ingen, der havde fortalt ham, og den amerikanske longhitter dumpede med et brag. Slutteligt fuldbyrdede Sydafrikas George Coetzee en dyr aften, da han mod forventning slog Colsaerts med et slag i en af dagens mange match-ups.

Det er med andre ord revanchetid!

Charles Howell III over Scott Piercy odds 1,96 (bet365) kl. 17.53
Scott Piercy overraskede alt og alle med sin flotte sejr ved VM i hulspil over Luke Donald. Dagens møde med landsmanden Charles Howell III er en kamp mellem det spektakulære og det ekstremt stabile. Howell har i sæsonens syv turneringer høstet i alt tre top-10 placeringer, herunder en anden- og en tredjeplads. Piercys bedste resultat i år er tredjepladsen ved Waste Management Phoenix Open.

Rickie Fowler over Thorbjørn Olesen og Matteo Manassero odds 2,05 (Betsafe) kl. 18.26
Rickie Fowler har overbevist mig om, at styrkeforholdet er tippet til amerikanerens side mod de to europæere. Fowler viste opadgående formkurve allerede i sidste uge, og med en første runde i -3 ligger han delt nummer 16. Olesen og Manassero ligger henholdsvis 32 og 58. Det ligner en af rundens mest sikre spil.

Ian Poulter over Lee Westwood odds 1,88 (Unibet) kl. 18.48
Lee Westwood har flyttet sin familie til Florida i år, og allerede i sidste uge under Honda Classic optrådte den garvede brite som en spiller på hjemmebane. På finalerunden viste Westwood dog for gud ved hvilken gang svaghed med putteren. Unoderne har han taget med til Doral, hvor han efter en skuffende første runde ligger blandt feltets dårligste. Ian Poulter fortsætter på den anden side bare med at imponere. Med en første runde i 68 slag (-4) ligger Ryder Cup-helten på en delt 10. plads.

1 af 3 Efter et formdyk viser Tiger Woods styrke igen. (Foto: AP/Alan Diaz)
2 af 3 Ian Poulter (t.h) er rigtig godt spillende for tiden, mens Lee Westwood (t.h.) fortsat har problemer med putteren. (Foto: AP/Alan Diaz)
3 af 3 Thorbjørn Olesen var godt med, indtil 12. hul på 'The Blue Monster', hvor det blev til en tredobbelt bogey. (Foto: AP/Alan Diaz)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere