Lotto-millionær: Hunden får et kødben

Dansk Tipstjeneste er nu blevet kontaktet af det par, der onsdag aften blev 38.482.709 kroner rigere

(Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
(Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil)
Danmarkshistoriens største Lotto-gevinst på 38.482.709 kroner har nu fundet sin vinder. Det oplyser Dansk Tipstjeneste.

Et ægteparret i slutningen af fyrrerne har meldt sig som ejermand- og kvinde af de svimlende mange penge. Parret ønsker at være anonyme, men vil dog godt afsløre lidt om, hvordan de opdagede, at de have vundet over 38 millioner.

I pausen af gårsdagens landskamp benyttede manden tiden til at kigge forbi tekst-tv og tjekke vindertallene i Onsdags Lotto.

- Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så det. Det var godt nok mange penge, fortæller han begejstret.

I løbet af 2. halvleg kiggede han og konen mere på tekst-tv end på fodboldkampen. Det skulle lige tjekkes.

- Pludselig kunne jeg ikke se kuponen. Har jeg lagt den et eller andet sted?, tænkte jeg. Bare hunden ikke har ædt den. Så jeg sprang rundt, men heldigvis var den lige i nærheden, siger han og fortæller, at hunden godt kan se frem til at blive endnu mere forkælet med et ekstra stort kødben.

Det samme kan parrets to børn, som der skal falde lidt penge af til. Derudover vil parret betale gælden af på både hus og bil. Og så skal der nok også rejses på et tidspunkt, når titlen som mangemillionær har rodfæstet sig.