Lottomillioner går til drømmebilen

- Jeg har ønsket mig den bil hele livet. En Cadillac Eldorado, 1972-model, siger lottovinder fra Lolland

Lollikken har allerede bestilt sin drømmebil, en Cadillac Eldorado årgang 1972.
Lollikken har allerede bestilt sin drømmebil, en Cadillac Eldorado årgang 1972.

Hvorfor er det altid gamle mennesker, som kun ønsker sig nye strikkede sokker, der vinder i lotto? Sådan er den stereotype opfattelse af modne spilmillionærer, men der findes også undtagelser.

Som den mand i 70'erne fra Nysted på Lolland, der forrige lørdag vandt otte millioner kroner i lotto.

Til en start så går han ud investerer i sin drømmebil. Som den ellers anonyme vinder siger til Danske Spil:

- Nu har du sgu chancen. Køb den!

- Jeg har ønsket mig den bil hele livet. En Cadillac Eldorado, 1972-model. Den er så stor og flot, at du drømmer ikke om det, griner den nybagte mangemillionær.

Læs også:

Se også: Lotto-vinderens drøm: 'En Ford med rigtig store alufælge'

Bilen er købt, hans to børn skal forkæles, og ellers er der ikke store planer om, at der skal gro mos på millionerne.

- Og så har jeg købt et nyt fjernsyn og et keyboard. Og så vil jeg rigtig gerne til New York, Florida og Grønland, siger han.

- Men jeg har også syv mennesker i min vennekreds, der ikke længere magter at ordne deres have. Det har jeg hjulpet dem med. Og det fortsætter jeg med. Jeg har godt af at komme ud og bruge min krop.

Tabte formen i ansigtet
I fem dage gik han rundt og var uvidende om sit held. Først torsdag fik han tjekket sin kupon efter at have læst i Folketidende, at en stor gevinst på en kupon købt hos Anne-Maries Boghandel i Nysted ikke var afhentet endnu.

Her fik den ældre herre besked på at gå i banken, da gevinsten var over 9999 kroner.

- Bankdamen snakkede med Danske Spil og skrev et tal ned, fortæller han.

- 8.147.122 kroner. Der tabte jeg sgu formen i ansigtet!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere