- Mit held slap op, da jeg vandt i lotto

Roger Griffiths formøblede 16 millioner kroner og lever nu på almisser fra sine forældre

Historien om Roger Griffith er gået verden rundt.
Historien om Roger Griffith er gået verden rundt.

Syv pund - svarende til 60 kroner.

Mere står der ikke på 42-årige Roger Griffiths bankkonto. Det ville næppe have været særligt interessant, hvis det ikke lige var fordi, der i 2005 stod næsten to millioner pund efter at han havde vundet i lotto.

I dag er pengene væk, og gælden så stor, at hans løncheck går til renter og afdrag. Det eneste, der holder ham oven vande er lån og almisser fra hans forældre.

- Jeg elskede at være rig. Der var en tid, hvor jeg slet ikke kiggede på prisskiltene, og det var vanvittigt og dumt. Men elskede det, forklarer han til The Sun.

Og der var ingen smalle steder for den tidligere IT Manager, der sammen med sin kone investerede i en villa til seks millioner kroner, flere biler, sendte børnene i privatskole og spillede højt spil på aktiemarkedet, mens de festede løs i blandt andet New York og Monaco.

Ferier blev holdt i Dubai og Florida, alt i mens Griffiths i en periode hentede 3000 kroner ind om dagen i renter og afkast alene.

I 2007 kollapsede korthuset. Fejlslagne investeringer og finanskrise rev det økonomiske fundament væk.

Læs også:

Se også: Lykkelig efter lottomillionerne er væk

I 2010 brændte deres hjem ned, og kort efter røg ægteskabet efter en kontrovers om penge.

- Jeg havde alt, men nu er det væk. Jeg låner penge af mine forældre - så galt står det til, forklarer Roger Griffiths til The Sun.

Læs også:

Se også: Arbejdsløs formøblede 113 lottomillioner

- Jeg skammer mig over at sige, at jeg ikke var klog nok. Jeg troede, jeg var klog, veluddannet og smart. Jeg troede, at jeg kunne få det til at fungere og fejlede. Nu prøver jeg bare at holde gribbene fra døren og er faktisk ved at løbe tør for ideer.

Han har allerede solgt det meste af det inventar, som han flyttede ind med i sin toværelseslejlighed i 2010.

- Nogle gange går jeg rundt og spekulerer over, hvordan det kunne gå så galt. Til en vis grad er skylden min egen, men jeg føler også, at jeg blev snydt af finanskrisen. Mit held slap simpelthen op, da jeg vandt i lotto.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere