Når fire mio. kun er et plaster på såret

Drømmen om alle tiders største gevinst i Sverige lever videre, selv om en bager lørdag var meget tæt på at stikke af med millionerne

Svenska Spel kom lørdag meget tæt på at skulle udbetale den største gevinst nogensinde. 229 millioner svenske kroner i Drömvinsten. (Foto: Svenska Spel)
Svenska Spel kom lørdag meget tæt på at skulle udbetale den største gevinst nogensinde. 229 millioner svenske kroner i Drömvinsten. (Foto: Svenska Spel)

Der er milliongevinster og så er der milliongevinster.

For en svensk bager i 30'erne blev det 'kun' til en almindelig lottogevinst på 4,6 millioner svenske kroner, hvilket under normale omstændigheder kan sende de fleste i den syvende himmel. For den svenske lottospiller kom beskeden dog samtidig med, at han indså, at han havde været ualmindeligt tæt på at udløse den største svenske gevinst nogensinde.

Helt præcist 229 millioner svenske kroner i Drömvinsten, der kræver syv rigtige vindertal i lotto samt to rigtige joker-tal.

Bageren, der er fra Örebro, havde vindertallene i lotto, men kun ét rigtigt jokertal.

Læs også:

Se også: Hvad skal man egentlig bruge otte lottomillioner til?

- Jeg kan huske, at jeg bare blev stille, forklarer han om det øjeblik, hvor han mandag fik at vide, at nogen havde vundet den store gevinst i en nærliggende Fortuna-butik og efterfølgende indså, at han var vinderen og havde været tæt på skrive svensk lottohistorie.

- Da vi tjekkede tallene blev jeg så nervøs, at jeg måtte gå ud og trække luft. Det var uvirkeligt, at jeg, som havde spillet de samme rækker i de seneste tre uger, pludseligt var den eneste vinder med syv rigtige og havde vundet 4,6 millioner, forklarer han til Svenska Spel.

- Du kan være helt sikker på, at jeg blev endnu mere nervøs, da vi så, at jeg bare var et tal fra to rigtige i joker og Drömvinsten på 229 millioner .... vanvittigt!

Den massive gevinst på 229 millioner svenske kroner, hvilket svarer til godt 200 millioner danske kroner, ville have distanceret den tidligere rekord med cirka 15 millioner svenske kroner.

Læs også:

Se også: Gigantgevinst vundet i Helsingborg

Bageren, der har ønsket at være anonym, er dog uanset millionær, og allerede klar til at bruge af pengene.

- Gevinsten kommer som sendt fra himlen. Min bil gik i stykker for nyligt og min kone og jeg har talt om at flytte, men ikke rigtigt haft pengene. Nu er de der og rækker til både bolig og bil.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere