Enige bookmakere: Her er X Factor-finalisterne

Karoline må takke af i aftenens semifinale

Bookmakerne forventer, at alle dommere bliver repræsenteret i finalen. (Foto: Mogens Flindt)
Bookmakerne forventer, at alle dommere bliver repræsenteret i finalen. (Foto: Mogens Flindt)

For anden gang i 'X Factors' historie får hver dommer en deltager med i finalen. Sidst det skete var i 2009 med Linda, Alien Beat Club og Mohamed, og det samme kommer til at ske efter fredag aftens semifinale.

Sådan lyder dommen fra meget enige bookmakere, som sender Amanda, Chresten og Wasteland i finalen på bekostning af Karoline.

- Ved første øjekast ligner Karoline det mest usikre kort til finalen. Med sidste uges plads i farezonen gjorde seerne det klart, at de holder på Amanda og Chresten som deres favoritsolister, konstaterer Michael Marcuslund fra NordicBet.

Endnu mere klar i mælet er man hos Danske Spil.

- Vi føler os ret sikre på, at Karoline ryger ud i semifinalen. Wasteland havde en dårlig præstation for to uger siden, men revancherede sig, og hverken Chresten eller Amanda har været i farezonen, fastslår oddssætter Hans-Henrik Busk Stie.

Hvis Karoline klarer frisag, vurderer bookmakerne, at Wasteland står for skud.

Mange fans til forskel
Begge optræder med numre, der går lige efter de yngstes sms-stemmer. Karoline skal blandet andet synge 'As Long As You Love Me' af tween-fænomenet Justin Bieber, men trumfen matches af Wasteland, som optræder med 'What Makes You Beautiful' af boybandet One Direction.

- Wasteland har rigtig mange fans på facebook, og vi tror, at alle dommere får en deltager med i finalen. Det ville passe som fod i hose.

- Mange faktorer peger på Caroline. Sidste uges farezone kan skabe en trodsreaktion hos de yngste, som vi så det med Wasteland, men vores klare vurdering er, at hun må ryge nu, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Oddset på Karoline til at ryge ud er ned i 1,40. Til gengæld er det jævnt blandt de tre øvrige deltagere, når man kigger på favoritterne til at vinde samlet.

1 af 2 Karoline trækker det korteste strå i semifinalen, hvis man skal tro bookmakerne. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Bookmakerne forventer, at alle dommere bliver repræsenteret i finalen. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere