Her er Formel 1-favoritten

Bookmakerne spår ny, tæt kamp om verdensmesterskabet, men har dog udset sig Sebastian Vettel som forhåndsfavorit

Sebastian Vettel er bookmakernes favorit til at vinde VM-titlen i Formel1 igen. (Foto: AP/Ronald Zak)
Sebastian Vettel er bookmakernes favorit til at vinde VM-titlen i Formel1 igen. (Foto: AP/Ronald Zak)

De siger selv, at Red Bull giver vinger, og skal man tro bookmakerne, så bliver Red Bull Racings Sebastian Vettel også flyvende i Formel1 i 2013.

Den 25-årige tysker har vundet de tre seneste verdensmesterskaber, og topper bookmakernes liste til den samlede sejr i år. Med Fernando Alonso som nærmeste rival.

Netop de to gav hinanden kamp til stregen i sidste sæson, hvor Vettel først kunne lade sig krone som verdensmester efter sæsonens afsluttende løb i Brasilien.

- Det lugter af en tæt kamp mellem Sebastian Vettel og Fernando Alonso igen år, med Jenson Button og Lewis Hamilton som de nærmeste outsidere, forklarer Unibets danske pressechef, Per Marxen.

Det betyder at bookmakeren og resten af markedet har forberedt sig på en ganske tæt sæson, hvor Vettel på forhånd er svag favorit, men absolut ikke med samme favoritstempel som det landsmanden Michael Schumacher kørte rundt med, mens han totaldominerede sporten i starten af 00'erne.

- Vettel er stadig sulten, og naturligvis et konkurrencemenneske, men den nervepirrende slutning på sidste sæson - og den absolutte mangel på varme følelser mellem teams og kørere i toppen - indikerer at vi går en sæson i møde, der bør blive mindst lige så spændende som seneste, siger Per Marxen.

Parløb og farlige outsidere
Det understreges af de odds, der er ude på den kommende verdensmester. I år ligger odds mellem 2,10 og 3,5 på Sebastian Vettel, mens det lå under to gange pengene sidste år. Sidste år lå Fernando Alonso omkring ni gange pengene, mens det odds er mere end halveret til denne sæson.

- Det er ikke fordi vi tror, at tyskeren allerede er mæt efter tre VM-titler på stribe, men fordi sidste sæson viste, at de øvrige tophold er ved at få lukket hullet op til den ellers suveræne Red Bull-racer, forklarer Per Marxen.

- Sammenlignet med sidste år har hierarkiet rykket sig - og topkørerne ligger nu tættere sammen end sidst.

Rent oddsmæssigt er springet fra Vettel og Alonso ned til de tre tidligere verdensmestre Jenson Button, Lewis Hamilton og tildels Kimi Räikkönen lige præcist stort nok til at man kan tale om et muligt parløb med et nogle ganske giftige outsidere.

- Vi så, hvor tæt det var i sidste sæson, og det gør det også til en vanskelig opgave at sætte odds på en vinder i år. Det bliver Vettel, der fører feltet an, men det skyldes i høj grad også, at han er den forsvarende mester, forklarer oddssætter hos Danske Spil, Morten Overgaard.

Legende in spe
Fokus vil således være på Vettel fra start. Ikke kun fra bookmakerne, men også fra Formel 1-fans over hele verden.

- Hvis han vinder den fjerde titel på stribe, vil han blive et ikon på linje med Fangio og Schumacher. Husk at han kun er er 25 år, og i 101 starter allerede har 26 GP-sejre, 46 podiepladser og 36 pole positions, lyder det fra Per Marxen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere