Nøgleopgør i London

Bookmakerne tror mest på Tottenham i kampen mod Arsenal, der ellers har knust lokalrivalerne i de to seneste opgør

Gareth Bale har været den helt store oplevelse for Tottenham, og er lige nu holdets mest målfarlige mand. Han er også bookmakernes bedste bud på en målscore i lokalopgøret mod Arsenal. (Foto: AP/Tom Hevezi)
Gareth Bale har været den helt store oplevelse for Tottenham, og er lige nu holdets mest målfarlige mand. Han er også bookmakernes bedste bud på en målscore i lokalopgøret mod Arsenal. (Foto: AP/Tom Hevezi)

Der står ikke så lidt på spil, når Tottenham og Arsenal tørner sammen i London søndag eftermiddag. 'The North London Derby' er et af de klassiske opgør i engelsk fodbold, hvor fansene i de to lejre hellere end gerne ser naboerne sat eftertrykkeligt til vægs.

At det denne gang så også kan få stor betydning for billetterne til Champions League føjer kun mere intensitet til et drama, hvor man i hvert fald blandt både Tottenham-fans - og -spillere vil være meget opsatte på at revanchere de seneste to øretæver mod Arsenal.

Det blev således 5-2 til Arsenal på Emirates tidligere på sæsonen, hvilket var en gentagelse af øretæven for et år siden samme sted.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Nu står kampen så på White Hart Lane, hvor Tottenham ikke har tabt en ligakamp til Arsenal siden 2007, og skal man tro bookmakerne så kommer der ikke til at ændres på det denne gang.

Med odds 2,20 til 2,30 på hjemmesejren får Tottenham det lille favoritstempel, og tager man aktiviterne på spillebørsen Betfair med, så synes spillefolket er ligge på nogenlunde samme vurdering. Det gælder også en forventning om, at der kommer mål i kampen.

11 af de seneste 12 indbyrdes opgør har budt på over 2,5 mål og derfor ligger odds ikke overraskende på endnu en lige omkring 1,65. Niveauet er endnu lavere på spil på begge hold til at score, hvilket understreger forventningen om, at det kan gå hen og blive ganske spændende på både stadion og foran fjernsynet søndag eftermiddag.

I det hele taget er det en kamp, som bookmakerne regner med bliver dagens store trækplaster rent omsætningsmæssigt. Det er topkamp og Premier League-opgør mellem to hold, der har mange fans - blandt andet i Danmark. Samtidig står kampen på en dag, hvor udbuddet er mindre end om lørdagen.

- Det ligner et opgør med tænding. Skulle spillerne glemme det inde på banen, så skal tilskuerne nok minde dem om vigtigheden, forklarer Unibets danske pressechef, Per Marxen.

- Det kommer også til at afspejle sig i omsætningen hos os og de andre bookmakere, for begge klubber har en stor fanskare - også udenfor England - og derfor er det et opgør, som mange ser frem til. Også blandt spillefolket.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere