Vandt 135 millioner: Jeg gemte kuponen i min sok

- Nu skal der laves noget tant og fjas. Jeg overvejer at købe en lejlighed sydpå, siger vinderen fra fredagens Eurojackpot grinende

I fredags vandt en spiller 135.177.015 kroner på et Eurojackpot-spil købt i Kiosken på Herlev Sygehus.

Siden da har mange spekuleret som gale på, hvorfor vinderen ikke lod høre fra sig. Torsdag eftermiddag fik Danske Spil det første livstegn.

Vinderen er en mand i 50’erne, som ønsker at være anonym, men godt vil fortælle, at han har to børn og bor i Storkøbenhavn. Endnu har han ikke fortalt nogen – heller ikke børnene - om sit held.

- Jeg har brugt tiden til at tænke mig om. Jeg var lidt rystet. Nu har jeg samlet mod til at henvende mig til Danske Spil, fortæller manden, der var på besøg på hospitalet, da han købte kvitteringen.

- Jeg har haft gemt vinder-sedlen i min højre sok, siden jeg fandt ud af det, smiler han.

Læs også:

Han 'snød sig' til 135 lotto-millioner
Det bruger de deres lottomillioner på

Manden er en fast Eurojackpot-spiller. Den række, han vandt på, var dog ikke den sædvanlige række.

- Jeg havde egentlig spillet, som jeg plejer. Men jeg købte tilfældigt ekstra fire rækker. Det var en af dem, jeg vandt på, forklarer den heldige multimillionær.

- Nu skal der laves noget tant og fjas. Jeg overvejer at købe en lejlighed sydpå. Måske skal lejligheden herhjemme skiftes ud med et hus. Og så glæder jeg mig til at investere pengene. Jeg holder i forvejen Børsen, nu bliver det rigtig sjovt, griner han.

Manden har takket ja til Danske Spils millionærrådgivning.

Om Eurojackpot
Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012. Både spillerne i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien og Danmark spiller ind til de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer. 1. præmiepuljen er hver uge på minimum 63 millioner kroner. En række koster 15 kroner og kan købes hos en af Danske Spils forhandlere eller på danskespil.dk. Overskuddet i Danmark går til velgørende formål via Tips- og Lottomidlerne.

DE STØRSTE GEVINSTER I DANMARKSHISTORIEN

1. 135.177.015 kroner – Eurojackpot – uge 43 2012 – Herlev
Læs: Jeg gemte kuponen i min sok

2. 56.789.170 kroner – onsdagslotto – uge 34 2013 – Plus-abonnent
Læs: Han vandt 56 mio: - Meget uvirkeligt

3. 49.937.681 kroner – onsdagslotto – uge 46 2012 – Vordingborg
Læs: Rekordvinderen har meldt sig

4. 45.969.062 kroner - onsdagslotto – uge 44 2013 – Storkøbenhavn
Læs: Dansker vinder superpulje på 46 mio. kr.

5. 43.853.592 kr. – joker – uge 43 2012 – Agerbæk
Læs: De vandt 44 millioner kroner

6. 38.564.007 kr. – lotto – uge 13 2008 – København Ø
Læs: Vandt 38,6 mio.: Det er helt vanvittigt

7. 38.482.709 kr. – onsdagslotto – uge 33 2005 – Århus C
Læs: Lotto-millionær: Hunden får et kødben

8. 35.875.154 kr. – joker – uge 11 2005 – Kbh. S.
Læs: Jokervinderen er målløs

9. 34.790.756 kr. – joker – uge 15 2010 – Plus-abonnement, København
Læs: 30-årig håndværker løb med 35 mio.

10. 33.240.799 kr. – lotto – uge 18 2008 – Tranbjerg J.