Tre gode tip til gyseren i Madrid

Sådan spiller ekstrabladet.dk spilekspert på aftenens Champions League-semifinale

Det første opgør mellem Bayern München og Real Madrid var både medrivende og intenst. Det kan returkampen også blive. (Foto: AP/Kerstin Joensson)
Det første opgør mellem Bayern München og Real Madrid var både medrivende og intenst. Det kan returkampen også blive. (Foto: AP/Kerstin Joensson)

Det gik ikke ekstrabladet.dk's spileksperts vej i aftes, da en højdramatisk afslutning på 1. halvleg mellem Barcelona og Chelsea udløste tre scoringer, hvilket trak tæppet væk under spillene på kampene.

Til gengæld er der mulighed for en hurtig revanche i aften, hvor Michael Winther-Rasmussen igen har kigget dybt i bookmakernes omfattende liste af spilmuligheder og fundet tre interessante bud.

- Det er, som i går, svært at finde det helt oplagt værdispil på den her slags kampe med stor opmærksomhed hos bookmakerne, men det var nu alligevel lidt nemmere at slå ned nogle steder denne gang, siger spilekspert Michael Winther-Rasmussen, der ligesom de fleste andre var overrasket over gårsdagens resultat.

- 2-2 lå ikke rigtigt i kortene, og da slet ikke efter at John Terry blev vist ud, men det understreger blot, hvor uforudsigelig fodbold nogle gange kan være. Det er en del af charmen og frustrationen, griner spileksperten, der håber på lidt færre grå hår i aften.

Læs også spilforslaget:

Se også: Trapani tæt på Serie B

Tre spilmuligheder er fundet frem, hvor forudsætningen synes at være, at det bliver intenst og underholdende.

- Det ligger ikke til 90 sløve minutter frem mod en nulløsning, og man kan da godt håbe på en gentagelse af den første kamp.

Real Madrid - Bayern München, kort (+0,5) [1] 2,10 /Bet365
- Manden med fløjten er ungarske Viktor Kassai, der ikke er bange for at dele advarsler ud. Det er blevet til lidt over seks gule kort i snit i de fem Champions League-kampe, han hidtil har dømt i denne sæson. Der kommer nok også nogle stykker i aften, og spørgsmålet er så, hvem der render med dem.

Den første kamp bød på ni gule kort, hvor Real Madrid tog sig af de seks. Spanierne kan vinde kortkampen igen. Fysikken kan således godt komme til at blive en afgørende faktor i aften, og spanierne har flere spillere, der på den konto har det med at gå så meget til stregen, at de ryger i dommerens bog.

Ved dette spil får Real Madrid 0,5 kort forud, så spillet også går hjem, hvis der ryger lige mange advarsler til begge mandskaber.

Real Madrid - Bayern München, skud på mål [over 12,5] 1,75 /Unibet
- Real Madrid skal have scoret, og Bayern München kan dårligt kalkulere med at holde nullet. Det kan give en yderst interessant og åben affære i Madrid, og en kamp, der, som den første, vil udløse pænt med afslutninger på mål. Der var 17 afslutninger på mål i den første kamp, og man kan såmænd godt komme derop af igen.

Begge mandskaber ligger godt til, når det gælder afslutninger på mål i Champions League i denne sæson, og returkampe har det med at blive lidt mere løsslupne.

Real Madrid - Bayern München (2. halvleg) [over 1,5 mål] 1,85 /Nordicbet
- Dette er et af de spil, der kan være værd at have i baghovedet, hvis der skal livebettes. Er det stadig en åben kamp ved pausen, så kan anden halvleg gå hen og byde på mindst to mål. Desperation og træthed giver således ofte flere afslutninger og fejl. Begge mandskaber har de offensive spillere, der kan udnytte det. Der faldt to mål i anden halvleg i München, og der er faldet mindst to mål i anden halvleg i hver af Real Madrids seneste fire hjemmekampe i Champions League.

Hvad spiller du på i dagens kamp? Del dine tip i kommentarfeltet her under eller i vores Facebook-gruppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere