Real Madrid kommer til kort i München

Ekstra Bladets spilekspert giver sit bud på to friske spil til braget i Champions League

Hvad har Jose Mourinho i ærmet til i aften. Han har før bevist, at han ikke er bange for at spille på et resultat, men der er offensive våben nok til at gå efter en sejr. (Foto: AP/Alberto Saiz)
Hvad har Jose Mourinho i ærmet til i aften. Han har før bevist, at han ikke er bange for at spille på et resultat, men der er offensive våben nok til at gå efter en sejr. (Foto: AP/Alberto Saiz)

I aften går det løs mellem to af Europas fodboldgiganter. Et møde mellem nord og syd og et møde mellem to klubber, der ikke er bange for at spille offensivt.

Det kan give en af den slags seværdige kampe, der sikrer underholdningen en tirsdag aften foran fjernsynet. Blandt dem, der vil være på plads foran skærmen er Ekstra Bladets spilekspert, Michael Winther-Rasmussen.

- Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg har ikke så mange følelser indblandet i de to klubber, men det ændrer nu ikke på forventningerne. Der er masser af kvalitet på begge hold.

Læs også spilforslaget:

Se også: Han kan gøre forskellen for West Ham

Det betyder, at mange vil være klar til at se med, og det er ligeledes en af de aftener, hvor spilselskaberne får tryk på omsætningen.

- Mange vil nok løbe efter en målrig kamp, men det er altså den første af to semifinaler, og det har betydning. Nøjagtigt som man så i opgøret mellem Milan og Barcelona, hvor alle - jeg selv inkluderet - havde sat næsen op efter mål.

- I aften vil en sejr naturligvis vil være et godt udgangspunkt for begge hold, men modsat vil ingen af dem risikere at tabe, så man står med endnu vanskeligere betingelser til returkampen. For Bayern handler det derfor også om at holde nullet, mens det for Real Madrid vil være fint at komme hjem med uafgjort. Det kan godt være, at begge hold har kanoner nok at skyde med, men det bliver ikke uden omtanke, og netop omtanke er der nok af på begge bænke, siger Michael Winther-Rasmussen, der ikke går så langt som til at tro på en målfattig kamp.

Læs også spilforslaget:

Se også: Shrewsbury gør det igen

- Det er en af den slags kampe, der kan have det hele. Også en skuffelse. Det skal altså ligge i baghovedet inden man sætter sine penge på eksempelvis over 2,5 mål.

I stedet har Michael Winther-Rasmussen fanget to andre spil til aftenens fodboldbrag.

Bayern München - Real Madrid, advarsler (-0.5) [2] 1,80, Bet365

- Det har kendetegnet både Bayern München og Real Madrid i Champions League i denne sæson, at det er udeholdet i kampene, der trækker flest kort.

I praksis har spanierne fået næsten tre gange så mange på udebane som på hjemmebane. Bayern har godt tre gange så mange ude som hjemme set fra gruppespillet og frem.

Det kan der være rigtigt mange gode forklaringer på, hvoraf noget naturligvis kan ligge i det taktiske oplæg. Det afgørende er, om tendensen også slår igennem i aften.

Advarsler skulle der i hvert fald nok komme. Manden med fløjten er Howard Webb, der ikke er bange for at sætte sig igennem. Den britiske betjent har dømt fem Champions League-kampe ind til videre i denne sæson og ikke uddelt under fire advarsler i nogen af dem. I ingen af kampene har hjemmeholdet fået flest advarsler. To er endt 'uafgjort'.

Generelt har Bayern München trukket flere advarsler end Real Madrid, hvilket taler imod dette spil, men som nævnt, så er det primært trukket op af advarsler indkasseret i udekampe. Bayern har fået fem gule kort i fem hjemmekampe, mens Real Madrid har trukket 11 advarsler i fem udekampe.

LIVE: Følg kampen direkte på ekstrabladet.dk

Bayern München - Real Madrid, målscorer [Mario Gomez] 2,75 /Bet24
- Spil på målscorer skal altid angribes med forsigtighed, men odds ser nu noget højt ud på Bayern-bomberen.

Han blev sparet i weekendens kamp mod Mainz, hvor han kun fik den sidste halve time på banen. Derfor burde han være frisk i aften og er en absolut nøglefigur.

Han bliver manden, der skal søge chancerne inde i feltet, og vil næppe kunne holdes helt væk fra afslutninger. Vel skal Real Madrids defensiv ikke undervurderes, men den er ikke dirkefri i øjeblikket. Der er lukket mål ind i ni af de seneste 11 kampe, hvor blandt upåagtede APOEL formåede at nette to gange på Santiago Bernabeu i forrige runde.

Gomez er på 25 mål i 30 kampe i Bundesligaen og 11 mål i ni kampe i Champions League, og selv om det måske ikke er helt på Cristiano Ronaldos niveau, så er det dog en så solid statistik, at odds 2,75 er et skud værd.



</p><br /><br />

1 af 2 Howard Webb er ikke bange for at sætte sig igennem og udstikke gule kort, hvilket han formentligt også vil demonstrere i aften. (Foto: AP/Tim Hales)
2 af 2 Hvad har Jose Mourinho i ærmet til i aften. Han har før bevist, at han ikke er bange for at spille på et resultat, men der er offensive våben nok til at gå efter en sejr. (Foto: AP/Alberto Saiz)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere