Lotto-fantast slipper for retssag

Mirlande Wilson ville have fingre i gigantpulje i Mega Millions

Mirlande Wilson (i midten) trådte blandt andet frem på et pressemøde med beskeden om, at hun var vinder af milliardgevinsten i Mega Millions, men kunne dog ikke fremvise kuponen. Med god grund skulle det vise sig. (Foto: Sara Brumfield/AP)
Mirlande Wilson (i midten) trådte blandt andet frem på et pressemøde med beskeden om, at hun var vinder af milliardgevinsten i Mega Millions, men kunne dog ikke fremvise kuponen. Med god grund skulle det vise sig. (Foto: Sara Brumfield/AP)

Mirlande Wilson kunne næppe have ønsket sig et bedre tidspunkt at få afsløret sit forsøg på at snyde sig til en milliardgevinst i Mega Millions.

For nok går hun glip af pengene, men hun ser også ud til at slippe for et retsligt slagsmål med flere af hendes kollegaer.

Læs også:

Se også: Snød lotto-klub for 1,2 milliarder

Den 37-årige kvinde mente selv, at hun havde en vinderkupon, der ville udløse en tredjedel af alletiders største jackpotpulje og var derfor godt på vej mod en luksustilværelse. Dog samtidig i direkte konflikt med adskillige kollegaer hos McDonalds, som hun var i lottoklub med. Hun mente således, at kuponen var en hun havde købt til sig selv - ved siden af kuponerne til lottoklubben.

Mandag meddelte spillemyndigheden i Maryland, at de havde hørt fra vinderen. Samtidig lagde Mandisa Mazibuko sag an på vegne af Wilsons arbejdskollegaer i et forsøg på at blokere Wilsons forsøg på at indkassere gevinsten. Oven i blev lagt et krav om en millionerstatning for svige og smerte og sagsomkostninger.

- Wilsons offentlige optræden, mediespin og undvigende opførsel har været sær og uforudsigelig, lød det blandt andet i søgsmålet, hvor det også fremgik, at man frygter at Wilson vil skynde sig at bruge pengene, mens gør alt for at forhindre hendes retfulde medvindere at få del i dem.

Men milliarderne kommer ikke til at rulle for den haitianskfødte mor til syv.

Læs også:

Se også: Nu har hun 'forlagt' sin milliardkupon

Tirsdag stod tre skoleansatte frem anonymt som bekræftede vindere af kuponen, og dermed gik luften en gang for alle ud af Wilsons milliarddrøm. Timingen dog så perfekt, at hun så ser ud til at slippe for at skulle igennem den truende retssag.

Læs også:

Se også: Skolelærere vandt milliardgevinst

I hvert fald har Mazibukos advokat, Michael Schatzow, meddelt, at man, som konsekvens af tirsdagens offentliggørelse, dropper søgsmålet.

Mirlande Wilson selv har lagt stilen helt om. Fra meget synlig i sidste uge til fuldstændig usynlig i denne uge. Journalister har siden mandag forsøgt at komme i kontakt med hende for at høre, hvordan hun forholder sig til udviklingen i sagen.

Uden held.

Hendes advokat, Edward Smith Jr., har også holdt lav profil og fastholdt, at han har tavshedspligt i forhold til de ting, som han har talt med den 37-årige immigrant om.

Dermed står det også hen i det uvisse, om hun har tænkt sig at vende tilbage til sit job på McDonalds, hvor kollegaerne næppe står klar til at indlemme hende i lottoklubben igen ....

1 af 2 Mirlande Wilson fik sine kollegaer på McDonald's i Milford Mill på nakken, da hun først meddelte at hun havde vinderkuponen og dernæst, at det var en kupon hun havde købt til sig selv og uden om den lottoklub hun havde med kollegaerne. (Foto: Steve Ruark/AP)
2 af 2 Mirlande Wilson (i midten) trådte blandt andet frem på et pressemøde med beskeden om, at hun var vinder af milliardgevinsten i Mega Millions, men kunne dog ikke fremvise kuponen. Med god grund skulle det vise sig. (Foto: Sara Brumfield/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere