Premier League-spillere afhængige af gambling

- De laver ikke matchfixing, men de kan bare godt lide at bette på et emne, de ved noget om, siger ekslandsholdsspiller

Det er engelske fodboldspillere forbudt at bette på en lang række kampe - også dem de ikke selv er involveret i. Men det afholder dem ikke fra at spille på dem alligevel, hævder 'The Sun'. (Foto: AP/Tim Hales)
Det er engelske fodboldspillere forbudt at bette på en lang række kampe - også dem de ikke selv er involveret i. Men det afholder dem ikke fra at spille på dem alligevel, hævder 'The Sun'. (Foto: AP/Tim Hales)

Fodbold og sportsbetting hænger tæt sammen, og det samme gør fodboldspilleres forhold til spil.

I Danmark må fodboldspillere ikke spille på kampe, de selv er en del af, men det engelske fodboldforbund FA er gået skridtet videre og har forbudt spil på en lang række kampe for spillere (og ansatte) i de fire bedste engelske rækker.

Men selv om det er brud på FA's regler, afholder det alligevel ikke en række Premier League-stjerner fra at bette store summer på fodbold, skriver The Sun.

Ifølge avisen er nogle Premier League-spillere så afhængige af gambling, at de fik en bookmaker til at komme til træningsanlægget.

En anonym tidligere engelsk landsholdsspiller hævder, at nogle stjerner med jævne mellemrum spiller halve og hele millioner kroner på fodboldkampe.

Skadede spiller i farezone

- De laver ikke matchfixing, men de kan bare godt lide at bette på et emne, de ved noget om.

- I en klub havde vi en bookie, som kom til træningsanlægget og tog imod væddemål, fortæller han.

Avisen skriver om et eksempel, hvor en anfører ville have en ungdomsspiller til at bette for ham.

Ekslandsholdsspilleren hævder, at mange spiller bliver afhængige af gambling, når de er skadet, fordi de savner kicket ved at spille.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere