Hjørnespark kostede en halv million

En kandidat til årets Oddset-kupon fejlede i sidste kamp

Real Madrid scorede flere mål mod Osasuna, end de fik hjørnespark. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)
Real Madrid scorede flere mål mod Osasuna, end de fik hjørnespark. (Foto: AP/Alvaro Barrientos)

Man må seriøst håbe, at denne Oddset-spiller kender til begrebet safe-betting.

Han (formentlig) havde hos Danske Spil indleveret en femling grænsende til det tåbelige. Eller rettere var indsatsen grænsende det tåbelige med så mange kampe på kuponen.

Seriøse sportsbettere holder sig primært til single-spil for at have en chance for at genere overskud i længden. Denne spiller havde fundet fem kampe frem og satset 5000 kroner på dem.

Efter fredagens matcher så det godt ud. Alle fire var gået hjem med en udesejr fra det russiske nedrykningsspil til 3,80 som det højeste odds.

Tilbage manglede kun over 10,5 hjørnespark lørdag aften i Osasuna-Real Madrid.

Gik den kamp hjem, ville Oddset-kuponen være 492.979 kroner værd.

Læs også:

Se også: Rekord-triple: 2940 gange pengene



Se også: Rekordkupon: Ramte 19 kampe lige på

Den intelligente spiller ville nu gå ind og spille temmelig hårdt på under 10,5 hjørnespark. På den måde kan spilleren selv bestemme, hvor meget han vil vinde. Spiller man 5000 kroner på en vild femling, skulle man også tro, at der var likvider til at stikke en ordentlig hvede ud, når der var brug for det.

Den grådige spiller folder hænderne og beder til Ronaldo.

Hvis det sidste var tilfældet, blev der ikke lyttet. Real Madrid var simpelthen for gode til at ramme målet, og i 5-1-sejren faldt der kun syv hjørnespark.

Muligvis kommer Oddset-spilleren nu til at kede sin omgangskreds i meget lang tid med, hvor tæt han var på at vinde en halv million. Forhåbentligt nåede han at dække sig ind ...

En temmelig farlig femling

2 - Spartak Nalchik-Tomsk 0-2 (3,80)

2 - Luton-York 1-2 (3,30)

1 - Brann Bergen-Sandnes Ulf (0-1) 3-2 (2,50)

2 - Dortmund-Stuttgart under/over 9,5 hjørnespark (1,85)

2 - Osasuna-Real Madrid under/over 10,5 hjørnespark (1,70)

Samlet odds: 98,59

Indsats: 5000 kroner

Potentiel gevinst: 492.979 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere