Lyver hun sig til lotto-milliard?

Bare sladder: 37-årige Mirlande Wilson har formentlig slet ikke vundet 1,2 milliarder kroner i det amerikanske Mega Millions

Vinderkuponerne er købt i staterne Illinois, Kansas og Maryland. En af rekordvinderne har købt kuponen i denne kiosk i Illinois. (Foto: Jim Suhr/AP)
Vinderkuponerne er købt i staterne Illinois, Kansas og Maryland. En af rekordvinderne har købt kuponen i denne kiosk i Illinois. (Foto: Jim Suhr/AP)

USA er på den anden ende efter landets største lottopulje nogensinde blev udløst i fredags. 3,6 milliarder kroner skal fordeles mellem tre vindere.

I går kunne New York Post så præsentere den første af vinderne endda i spektakulær indpakning.

Ikke nok med at 37-årige Mirlande Wilson havde vundet 1,2 milliarder kroner. Hun havde også snydt sine kollegaer på McDonalds for deres del af gevinsten. I avisen skændtes de involverede om, hvorvidt de vindende tal var på lottoklubbens kupon eller en af hendes egne.

Historien gik USA og verden rundt - inklusiv ekstrabladet.dk - men nu viser det sig, at kvinden formentlig lyver eller havde gang i en forsinket aprilsnar.

Læs også:

Se også: Snød lotto-klub for 1,2 milliarder

Til at begynde med fortalte Wilson, at hun havde vundet, men da først mediemaskinen begyndte at rulle, ændrede hun sin historie.

- Jeg ved ikke, om jeg vandt. Nogle af vindertallene så bekendte ud. Jeg genkendte nogle af dem, skulle hun have sagt.

Ubegrundet sladder

Den 37-årige kvinde kunne ikke fremvise vinderkuponen til New York Post, men sagde, at hun ville tage kontakt til lotteriselskabet mandag. Mandag aften amerikansk tid havde det lokale lotteri stadig ikke hørt fra vinderen og kaldte Wilsons historie for ubegrundet sladder.

- Vi har hørt så meget sladder. Denne historie nåede i avisen. Vi forventer ikke, at denne kvinde kontakter os, siger Carole Everett, talskvinde fra lotteri-selskabet i Maryland, til Baltimore Sun.

- De fleste har brug for et øjeblik til at trække vejret og søge råd og vejledning. Det ville være ekstremt usædvanligt at gå til en avis, før de kommer til os. Det ville overraske mig, siger Carole Everett til ABCNews.

- Alle siger, at de ved, hvem vinderen er. Det er deres fætter. Det er en person, som arbejder hos deres læge. Det er ham gutten længere nede af vejen, som slår græs. Vi jagter ikke rygter, konstaterer hun.

Læs også:

Se også: Tre er blevet lotto-milliardærer i USA

Fakta er, at tre kuponer har de rigtige vindertal på sig og dermed er 1,2 milliarder kroner værd (før skat).

Vinderkuponerne er købt i staterne Illinois, Kansas og Maryland. Ifølge Mega Millions har de endnu ikke hørt fra nogen af vinderne, som har 182 dage til at melde sig.

1 af 2 I går gik historien om Mirlande Wilson USA rundt, men nu trækker hun i land. Lotteri-selskabet i Maryland forventer ikke, at hun er en vinderne fra den rekordstore trækning i det amerikanske Mega Millions. (Foto: Polaris Images)
2 af 2 Vinderkuponerne er købt i staterne Illinois, Kansas og Maryland. En af rekordvinderne har købt kuponen i denne kiosk i Illinois. (Foto: Jim Suhr/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere