Anklage: Snød sin lottoklub for 136 mio.

Formanden vil beholde gevinsten selv

En amerikansk lottoklubs formand har et forklaringsproblem over for sine kollegaer. I årevis har de spillet lotto sammen, men da de ramte den store gevinst var det på en af formandens personlige kuponer ... (Foto: AP/Keith Srakocic)
En amerikansk lottoklubs formand har et forklaringsproblem over for sine kollegaer. I årevis har de spillet lotto sammen, men da de ramte den store gevinst var det på en af formandens personlige kuponer ... (Foto: AP/Keith Srakocic)

Chancen for at sælge den danske film 'Lotto' til USA svinder drastisk i disse dage. Hollywood behøver bare at kigge mod en retssal tæt på New Jersey og så skifte Søren Pilmarks og Ditte Gråbøls karakterer ud med nogle mere portugisisk-klingende navne og så amerikanisere beløbene.

På anklagestolen sidder den 52-årige jord- og betonarbejder Americo Lopes.

For godt to år siden vandt han i lotto-spillet Mega Millions, hvad der svarer til 136 millioner kroner efter skat. Nu er problemet bare, at portugisiske Americo Lopes og fem af hans landsmænd og kollegaer fra Berto Construction Inc. også har en lottoklub, som Americo Lopes bestyrer.

Læs også:

Svineheld: Vandt 140 mio. ved en fejl



Syv arbejdere deler 1,7 mia. kr.

Siden 2007 havde de seks mænd sammen spillet lotto to gange om ugen. Udfordringen kommer så det øjeblik, hvor heldet smilede til New Jersey.

Efterfølgende påstår Americo Lopes nemlig, at de mange millioner blev vundet på en kupon, han havde købt privat ved siden af lottoklubben.

Øh nej, gevinsten var på en af vores fælles kuponer, mener de fem kollegaer, som derfor hver især har sagsøgt lotto-klubbens for godt 22,5 millioner kroner, eller hvad der svarer til en sjettedel af lottogevinsten efter skat.

Det skriver flere amerikanske medier.

Personlige lykkenumre

Retssagen er i fuld sving, og Americo Lopes forsvarer sig blandt andet med, at hans personlige lykkenumre, siden han for 28 år siden vandt $40 i det canadiske lotteri, var på kuponen med den store gevinst ...

Bagklog kan man altid være, men meget bøvl kunne have været undgået, hvis lottoklubben før hver trækning benyttede sig af teknologi som en kopimaskine eller kameratelefon.