Spillerne er ligeglade med Rusland

Selv Finlands-kampen i november trak flere indsatser hos bookmakerne end aftenens venskabskamp i Parken

Spillefuglene er pænt ligeglade med aftenens testkamp i Parken. (Foto: Jens Dresling)
Spillefuglene er pænt ligeglade med aftenens testkamp i Parken. (Foto: Jens Dresling)

Tilskuerne bliver væk, TV2 sætter næppe seerrekorder, og bookmakerne kommer ikke til at mærke nogle udsving i regnskaberne. Før aftenens venskabskamp i Parken melder bookmakerne om bemærkelsesværdig lav interesse fra de danske spillere.

Trods den på papiret mere interessante modstander kommer omsætningen på Ruslands-kampen ikke i nærheden, hvad der blev omsat i november mod Finland i landsholdets seneste venskabskamp. I hvert fald ikke hos Danske Spil, Bet24 eller Unibet.

Læs også:

Se også: Ingen gider se Danmark-Rusland

- Mod Finland var vi kæmpe favoritter, og der blev spillet en del handicap-spil. Folk holder sig fra tilsyneladende fra kampen i aften, så spillerne kan ikke finde den særlig interessant, siger Morten Hedegaard Hansen, informationsmedarbejder hos Danske Spil.

Bet24 kommer kun til at nå 60-65 procent af omsætningen fra Finlands-kampen, og hos Unibet ser det endnu værre ud.

- Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste kval-kamp mod Portugal, så havde vi 34.000 enkelte væddemål. Mod Finland havde vi det halve, og syv timer før kampstart ligger Ruslands-kampen kun på 12-13 procent af Portugal-kampen. Der kommer flere væddemål i løbet af dagen, men jeg tvivler på, at vi når Finlands-kampen, fortæller Per Marxen, pressechef for Unibet.

Dagens spilforslag: Comercial bliver den lille igen

Hvorfor en stor fodboldnation ikke er mere æggende, kan der kun gisnes om.

- Der har været en del skriverier om, at Rusland ikke kommer med det stærkeste hold, så kampen er nok devalueret i mange spilleres øjne, konstaterer Marxen.

Generelt set har større kvalifikationskampe tre-fire gange så stor omsætning som venskabskampe.

Danmark-Rusland (bedste odds)

Danmark 2,40 (Centrebet)

Uafgjort 3,30 (Unibet)

Rusland 3,25 (bet24)

0 kommentarer
Vis kommentarer