Lottomillionær sætter bingo-rekord

- Jeg ved godt, jeg er møgheldig, siger den nordsjællandske mand

Det heldige par fejrede deres anden store gevinst med en flaske champagne. (Foto: Colourbox)
Det heldige par fejrede deres anden store gevinst med en flaske champagne. (Foto: Colourbox)

Nogle mennesker er bare født under en heldig stjerne, hvilket en pensioneret nordsjællandsk mand kan skrive under på.

I går løb han med den største bingo-gevinst i Danske Spils historie.

609.847 kroner lød jackpotten på.

- Jeg blev godt nok noget forskrækket. Og måtte læse det nogle gange, før jeg sagde det til min kone. Hun troede ikke på det. Heller ikke denne gang ..., fortæller han til Danske Spil.

Se også:

Se også: Sjællænder vinder rekordgevinst i bingo

For det er nemlig ikke første gang, at manden har været ualmindelig heldig.

Vandt i lotto for tre år siden

- I januar vandt jeg jackpotter på både 5000 og 8000 kroner. Og så har jeg faktisk også engang vundet i lotto. For tre år siden vandt jeg 3,6 millioner kroner, fortæller han.

- Jeg ved godt, jeg er møgheldig. Men jeg har altid spillet, og det virker som om, alle gevinsterne har valgt at samle sig i disse år, griner han.

Se også: Prøv gratis Ekstra Bladet Bingo

Det pensionerede ægtepar fejrede gevinsten med en flaske champagne.

Gevinsten skal bruges på parrets børn, lidt investeringer og et brag af en fødselsdag.

- Vi har allerede inviteret gæster. Så nu bliver festen kun endnu bedre, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer