Her er favoritterne i Wolves

Det er de rutinerede kræfter, der topper bookmakernes liste over favoritter til managerjobbet i Wolverhampton

Alan Curbishley med fortid i Charlton og West Ham nævnes som en af favoritterne til jobbet som manager i Wolverhampton. (Foto: AP/Tom Hevezi)
Alan Curbishley med fortid i Charlton og West Ham nævnes som en af favoritterne til jobbet som manager i Wolverhampton. (Foto: AP/Tom Hevezi)

Knapt havde Mick McCarthy fået pakket sine ting ned, før de engelske bookmakere var klar med odds på, hvem der skal afløse den nu fyrede manager i Wolverhampton.

En klar favorit er der ikke, men det er bred enighed om, at feltet af mest oplagte kandidater tæller nogle af de mest rutinerede navne.

Således rangerer Alan Curbishley og Steve Bruce som varmeste navne rundt om hos engelske bookmakere som William Hill, Paddy Power og Blue Square, der dog så vurderer mere forskelligt på, hvem der ellers kunne byde sig til. Navne som Neil Warnock, Rafael Benitez og Ian Holloway nævnes således også.

Mick McCarthy fik sparket i Wolverhampton efter søndagens 1-5 nederlag til West Bromwich. Han havde haft jobbet siden juli 2006 og var dermed den længstsidende manager i klubben siden Graham Turner, der forlod klubben i 1995 efter syv og et halvt år.

Oven på gårsdagens nederlag til West Bromwich valgte flere bookmakere nedjustere odds på Wolverhampton som nedrykker. Det er dog fortsat Wigan, der her er klart størst favorit, mens Wolverhampton følger lige efter sammen med Blackburn og Bolton.

0 kommentarer
Vis kommentarer