Det er sæson for store lotto-trækninger.
Onsdagslotto-puljen bliver ved med at drille spillerne, men også den almindelige danske trækning om lørdagen er ved at vokse sig stor.
Læs også: Lotto-fuser: Gigapuljen vokser videre
For anden gang i december havde ingen spillere syv rigtige, da der blev trukket tal i weekenden. Dermed er der lagt op til, at en eller flere spillere får sig lidt af en julegave til næste trækning.
Den foregår nemlig 24. december, kort før flæskestegen eller juleanden skal fortæres.
Danske Spil prognose lover 17,9 millioner kroner i førstepræmiepuljen, mens trumfpuljen indeholder 7,8 millioner kroner. Trumfpuljen har endnu ikke været udløst, siden den blev indført sidst i november.
Læs også: Lotto trumfer med flere millioner
Dermed kan en enkelt vinder juleaften løbe med over 25 millioner kroner i gevinst.