Verdens heldigste mistænkt for snyd

Velsignet af Fru Fortuna eller en skarp snyder?

Joan Ginthers seneste tre gevinster er vundet på skrabelodder. Største gevinst var på over 50 millioner kroner. (Foto: Colourbox)
Joan Ginthers seneste tre gevinster er vundet på skrabelodder. Største gevinst var på over 50 millioner kroner. (Foto: Colourbox)

Joan R. Ginther er af medier verden over blevet udråbt til at være verdens heldigste kvinde, efter hun fire gange har vundet gevinster på minimum to millioner dollar i lotto og skrabe-spil.

Første gevinst stammer fra 1993, hvor hun vandt 5,4 millioner dollar i lotto-spillet Lotto Texas.

I 2006 og 2008 fulgte så skrabegevinster på to millioner dollar og tre millioner dollar, inden hun i 2010 vandt sin allerstørste gevinst på ti millioner dollar i endnu et skrabespil.

Usandsynligt heldigt, men en artikel i det amerikanske magasin Harper's stiller i sin seneste udgave spørgsmåltegn ved, om der var andre end lykkens gudinde indblandet.

Burde ikke kunne ske

Oddsene er nemlig mildest talt ikke med hende.

Nærmeste bestemt 1 til en 18 kvadrillioner (eller 1 til 18 efterfulgt af 24 nuller). Og den slags held burde kun indtræffe en gang i løbet af en billiard år (et 1-tal efterfulgt af 15 nuller).

Den 63-årige texaner, som nu er bosat i Las Vegas, har ikke ønsket at tale med medier efter sine store gevinster, men artiklen afslører lidt interessante fakta om den heldige kvinde. Eksempelvis at hun er tidligere matematiklærer med en ph.d. i statistik fra Stanford-universitetet.

Se også: Det sker en gang for hver 10.000 år

En underviser fra 'Institute for the Study of Gambling & Commercial Gaming' fra universitet i Nevada stiller spørgsmålstegn ved, om Joan R. Ginther bare har været usandsynlig heldig.

- Når noget så usandsynligt finder sted på et kasino, så arresterer man dem normalt først og stiller spørgsmål senere, siger han.

Havde hun regnet den ud?

Universitetslæreren brygger herefter på en teori, som går ud på, at Joan Ginther må have regnet den algoritme ud, som bestemmer, hvilke lodder i en lang serie af skrabelodder, der gemmer på hovedpræmien.

Herefter skulle hun så have haft adgang til informationer om distributionen af lodderne.

Alle gevinsterne er vundet i Texas, og beboerne i den lille by Bishop, hvor 63-årige Ginther er fra, har en anden teori.

De mener, at Gud står bag ...

Så langt går den texanske spillekommission ikke. De mistænker ikke urent trav og konstaterer blot i artiklen, at Joan Ginther er født under en heldig stjerne.

Se omtale af historien i den britiske Daily Mail og hos en blogger hos Forbes Magazine.

0 kommentarer
Vis kommentarer