Danskerne har blind tro på Caroline

I Danmark spiller man på Wozniacki - i udlandet på Serena og Sharapova

Danskeren tror på et godt resultat til Caroline Wozniacki i årets Wimbledon. (Foto: Ron Angel)
Danskeren tror på et godt resultat til Caroline Wozniacki i årets Wimbledon. (Foto: Ron Angel)

Manglende resultater i Grand Slam-turneringer, Williams-søstrenes comeback og en sulten Maria Sharapova i topform er blot nogle af de grunde til, at samtlige bookmakere er uenige i seedningen til Wimbledon, der har Caroline Wozniacki som finalist og vinder.

Generelt set regnes hun kun som sjettestørste favorit. Den vurdering er verdensetterens danske fans tilsyneladende fløjtende ligeglade med.

Hos Danske Spil er billedet nemlig helt anderledes.

- Næsten halvdelen af indskuddene er sat på Wozniacki, så vinder hun, vil det koste os omkring en kvart million kroner, fortæller Hans-Henrik Busk Stie, oddssætter hos Danske Spil.

Læs også: Her er Carolines største rivaler

Og det er ikke kun Danske Spils kunder, som er patrioter. Hos Unibet er billedet samme.

Caroline Wozniacki som Wimbledon-vinder er blevet spillet ned fra odds 14 til odds 12, og Unibet har også en rimelig stor risiko på den danske tennispige. Det skyldes alene spil fra danske kunder.

De andre tror på Serena og Sharapova

Hele 89 procent af dem har nemlig spillet på Wozniacki. Tager man alle Unibets kunder med, så udgør spillene på Wozniacki 15 procent af hele omsætningen, hvilket er danskernes skyld.

- Danskerne er gået totalt i selvsving over hende til trods for en lodtrækning, der ikke er 100 procent optimal, og det gør, at oddssætterne hele tiden skal fire på Caroline-oddset, fordi risikoen er så stor, siger Per Marxen fra Unibet.

Udlandet satser primært på Sharapova eller Serena Williams som vinder. De giver omkring odds 5,50 som Wimbledon-vinder.

Caroline Wozniacki spiller i eftermiddag mod Arantxa Parra Santonja sin første kamp i årets Wimbledon.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere