Vandt fem førstepræmier i lotto

Havde fem ud af seks rækker med syv rigtige til i alt 12 millioner kroner

Den der ler sidst, ler bedst! Disse tal havde en nordmand valgt at spille fem gange ... (Foto: Atle Jensen/Norsk Tipping)
Den der ler sidst, ler bedst! Disse tal havde en nordmand valgt at spille fem gange ... (Foto: Atle Jensen/Norsk Tipping)

Umiddelbart kunne man godt mistænke Sør-Trøndelag (hvor Trondheim ligger - ca. midt i den gamle koloni) for at være Norges svar på molboer.

I hvert fald er de leveringsdygtige i samme typer historier.

Når man kaster sig ud i det sjældent særligt berigende foretagende at spille lotto, skulle man mene, at det var bedst at spille forskellige rækker for at optimere sine chancer for gevinst. I forvejen er de ikke så store ...

Princippet er gået henover hovedet på en nordmand, som tydeligvis er glad for enkelte numre.

Faktisk så glad, at han i den seneste lottotrækning i Norge havde spillet den samme række - fem gange!

Endda på en femugers kupon.

Fem gevinster a 2,5 mio.

Så da præmieprognosen viste, at seks rækker indeholdt tallene 2-9-11-13-22-25-30 kunne manden fra Sør-Trøndelag glæde sig over, at gevinsten på 2,5 millioner norske kroner blev ganget med fem.

I danske kroner er det en gevinst på lige knap 12 millioner.

- Tallene har jeg spillet i en årrække, men at de skulle slå til nu, det er jo utroligt. Men så fantastisk, jubler manden, som er i 60-års alderen, over for Norsk Tipping.

Først og fremmest vil han bruge nogle af pengene på en ny bil.

0 kommentarer
Vis kommentarer