Skrækslagen over milliongevinst

En samtale med en nybagt millionær kan være en delikat sag

Vinderambassadør Pierre Jonsson fra Svenska Spel var ved at skræmme livet af en nybagt lottomillionær. (Foto: Svenska Spel)
Vinderambassadør Pierre Jonsson fra Svenska Spel var ved at skræmme livet af en nybagt lottomillionær. (Foto: Svenska Spel)

Beskeden om, at man lige har vundet et par millioner kroner i lotto, kan være ganske overvældende.

En svensk mand vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, da Svenska Spels vinderambassadør Pierre Jonsson ringede for at lykkeønske med en gevinst på 2,2 millioner (svenske) kroner.

- Nej, du laver fis med mig. Du må tale med min kone, var alt manden kunne fremstamme.

Det var ikke en ubetinget god idé. Lettere forfærdet overtog hun telefonrøret med forventning om en langt værre dagsorden, end tilfældet var.

Troede nogen var død

- Jeg troede, nogen var død, da min gamle mand blev helt hvid i hovedet og måtte sætte sig ned med telefonen, sagde hun:

- Men det er da helt ufatteligt. Vi har været ude at rejse, og nu ringer du og siger, at vi har vundet 2,2 millioner. Det er ikke til at fatte.

Parret bor i Västerås vest for Stockholm og har to børn. Først og fremmest ville de nu sove på deres held.

- I morgen må vi lige sætte og ned og tænke lidt over, hvad vi skal gøre med pengene. Lige nu kan man ikke tænke klart, sagde den nybagte millionær.

0 kommentarer
Vis kommentarer