Norsk monopol under pres

At internettet er kommet for blive, er også ved at gå op for de norske myndigheder

Nu får Norsk Tipping lov af sin ejer - den norske stat - til at udvikle sine netspil for at dæmme op for de udenlandske spilleselskaber, som agerer på markedet i strid mod norsk lov. (Foto: Colourbox)
Nu får Norsk Tipping lov af sin ejer - den norske stat - til at udvikle sine netspil for at dæmme op for de udenlandske spilleselskaber, som agerer på markedet i strid mod norsk lov. (Foto: Colourbox)

Selv om det stadig går lidt trægt med at få gennemført den delvise liberalisering af det danske spillemarked, så er Danmark stadig syvmils-skridt foran Norge, når gælder åbningen af spillemarkedet.

Naboen mod nord holder stædigt fast i Norsk Tippings monopol på et tidspunkt, hvor strømningen i EU-landene ellers går mod liberalisering.

Internettet er nemlig også slået igennem i Norge, hvor nordmændene ifølge Aftonposten omsætter for 5-10 milliarder kroner online om året hos udenlandske spilleselskaber, der kan tilbyde flere slags spil og højere tilbagebetaling.

For at beskytte spillemonopolet har den norske regering blandt andet indført amerikanske tilstande med et forbud mod at overføre penge fra norske pengeinstitutter til udenlandske spilleselskaber. Det medførte en del moro, da nordmænd pludselig ikke kunne bruge deres kreditkort i svenske grænsekiosker, fordi disse er forhandlere for Svenska Spel, som også er et monopol.

I denne uge blødte den norske regering så en smule op, så det statsejede Norsk Tipping nu får lov til at udvikle sine netspil.

- Skal vi kunne opfylde vores opgave fra myndighederne og de spillelystne til at vælge Norsk Tipping, må vi sørge for at tilbyde attraktive og ansvarlige spil, også de interaktive, siger Peer J. Svenkerud, kommunikationsdirektør i Norsk Tipping til Aftonposten.

Håber på liberalisering

Hvad der ligger i netspil, bliver ikke præciseret, men det er nærliggende at tænke poker, kasinospil og livebetting.

Konkurrenterne tolker det som, at det norske spillemarked også bevæger liberalisering, ligesom man har set i det i Italien, Frankrig og Danmark.

- Når de åbner for netspil for Norsk Tipping, kan de ikke sige, at netspil hos andre aktører er forbudt. Det kommer EU-myndigheder aldrig til at godtage, siger Kim Rud Petersen fra NordicBet til finansavisen.