Lotto-rekord i sigte

En enlig vinder kan i aften rende med en af af danmarkshistoriens største Lotto-gevinster

Skal der skrives Lotto-historie i aften? En enlig vinder kan ende med at tage en gevinst på omkring 38 millioner kroner. (Modelfoto: Colourbox)
Skal der skrives Lotto-historie i aften? En enlig vinder kan ende med at tage en gevinst på omkring 38 millioner kroner. (Modelfoto: Colourbox)

Der kan blive råd til masser af is og en veranda i syden at nyde den på, hvis man har heldet med sig i OnsdagsLotto i aften. En enlig vinder kan ende med at hjemtage danmarkshistoriens største Lotto-gevinst. Den samlede pulje er aktuelt lige omkring 38 millioner kroner og dermed meget tæt på rekordgevinsten på 38,5 millioner kroner. Først i aften vil det stå klart om puljen lige præcist, når rekorden.

Samtidig kræver en rekord, at Superpuljen bliver udløst til en enkelt vinder. Førstepræmiepuljen er således på 10 millioner kroner, mens Superpuljen er på 28 millioner kroner.

Kun to gange i danmarkshistorien er der blevet udbetalt gevinster på over 38 millioner kroner. Første gang var i Århus tilbage i 2005, hvor en OnsdagsLotto-kupon udløste 38.482.709 kroner. I foråret 2008 kom den aktuelle rekord, da der i København blev udløst en Lotto-kupon til 38.564.007 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer