Hold dig fra disse lottotal

I aften er der 20 millioner til syv rigtige. Her er kombinationerne du ikke skal spille

Skulle du en ramme visse kombinationer i lotto, kan du være vis på at skulle dele gevinsten med tusinder af andre. (Foto: Danske Spil)
Skulle du en ramme visse kombinationer i lotto, kan du være vis på at skulle dele gevinsten med tusinder af andre. (Foto: Danske Spil)

Hvis du har planer om at løbe med jackpotpuljen i aften uden at skulle dele med andre, så er der visse kombinationer, du bør holde dig langt fra.

Det skriver spn.dk, som har fået Danske Spil til at undersøge, hvilket kombinationer der var mest spillet til trækningen 20. februar.

Naturligvis er der lige ringe sandsynlig for at ramme enhver kombination, men derfor kan man godt undgå at spille kombinationer, hvor man med garanti kommer til at dele gevinsten med rigtig mange andre. Eksempelvis blev fem-tabellen, 5-10-15-20-25-30-35, spillet ikke færre end 2235 gange for to uger siden.

- Det må være ærgerligt at vinde på den mest spillede række og så dele gevinsten med 2234 andre lotto-spillere, siger informationsmedarbejder Morten Hedegaard fra Danske Spil til spn.dk.

Tabeller er populære

Også fire-tabellen (tredjemest spillede), et-tabellen (sjettemest spillede), tre-tabellen (ottendemest spillede) og to-tabellen (tiendemest spillede) er vildt populære.

Kombinationen 1-6-8-15-22-29-36 er næstmest spillet. På kuponen er det en diagonal streg fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne - plus de to øvrige hjørnetal. Den blev spillet 1991 gange.

0 kommentarer
Vis kommentarer